Klumme: Internettet skal være frit for alle

Trafikregulering på internettet er på vej ind af bagvejen. Det skriver PROSAs formand Peter Ussing i sin klumme.

EU-parlamentet arbejder nu på et forslag, som vil medføre en række begrænsende regler for internetbrug.

Et af formålene med den såkaldte "telepakke" er at give EU-kommissionen mulighed for regulere, hvad der er en lovlig anvendelse af internettet. Telepakken er også skruet sådan sammen, at den skal bane vej for at anvende tekniske foranstaltninger i form af trafikfiltrering til at stoppe overtrædelser af ophavsretten på nettet. Og et andet forslag er også på vej, som vil gøre det muligt (og formentlig krævet) for internet-leverandørerne elektronisk at skanne al kommunikation på nettet uden tilladelse fra brugerne med henblik på at sikre "sikkerheden i den offentlige elektroniske kommunikation".

Samlet set åbner det aktuelle EU-arbejde for en fremtidig lov, der vil give internetleverandørerne mulighed for at klippe en internetforbindelse, hvis de tre gange har advaret brugeren mod det, de betragter som misbrug. Bemærk, at dette skal ske helt uden retslig beskyttelse fra domstolenes side.
Og herhjemme afviser videnskabsminister Helge Sander tilsyneladende at tage afstand fra EU-forslaget. Han henviser blot til, at der er arbejdsgruppe, som arbejder med spørgsmålet om, hvordan piratkopiering kan bekæmpes.

Nej til censur og smagsdommeri

Det er bare helt fantastisk, at private økonomiske interesser hos pladeselskaber og filmproducenter, skal have en så afgørende betydning for, hvordan internettet må bruges.
Omsættes forslaget til dansk lovgivning, får det flere katastrofale konsekvenser. Dels vil det påføre ISP'erne store ekstraudgifter til implementering af al denne overvågningsteknik og til at administrere de bestemmelser som EU- kommissionen måtte komme med. Dels kan vi allerede nu forudse, at det bliver meget vanskeligt at få disse tekniske systemer til at fungere i praksis. Der vil reelt bare være tale om, at den tekniske krig bliver løbende optrappet.

Vi har ikke brug for mere overvågning og "Big Brother" lovgivning omkring internettet. Snarere tværtimod. Den foreslåede lovgivning vil let kunne misbruges til censur og smagsdommeri.

Internettet har behov for frihed for at kunne understøtte vækst og fri udveksling af meninger. Hvis der er problemer med brugen af internettet, skal indsatsen rettes mod de steder, hvor problemerne opstår - ikke mod alle brugerne af nettet. Internetleverandørerne skal ikke sættes til at lege internetpoliti - det er en sag for domstolene. Vi siger nej til mere overvågning og ja til frihed på nettet.


---


Peter Ussing er formand for fagforeningen PROSA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere