Anti-Microsoftgruppe vil have sikkerhedsgaranti i Vista

En advokat, der står i spidsen for "komiteen for bekæmpelse af Microsoft" vil forlange af Mirosoft, at det udsteder en garanti for sikkerheden i Windows Vista.

Windows Vista får modstand fra en gruppe, der kalder sig "komiteen for bekæmpelse af Microsoft". Gruppen vil have garanti for sikkerheden i den nye udgave af Windows.

Det er den amerikanske advokat og guvernør-kandidat for Det Republikanske Parti i Illinois, Andy Martin, der står bag gruppen. Det skriver BetaNews

Andy Martin siger, at han vil kæmpe for at forhindre Microsoft i at udgive Vista, før end selskabet kan give garanti for at sikkerheden er i orden.

»Bill Gates sælger defekte produkter til offentligheden, og forventer at offentligheden bruger år på at være forsøgskaniner, mens han retter de myriader af fejl og sårbarheder i hans fejlbehæftede kode. Det er massiv svindel med forbrugerne,« siger Andy Martin.

Han tøver ikke med at kalde Microsofts opførsel for "uacceptabel".

»Det er nu fire år siden at Microsoft sendte Windows XP på gaden, og jeg modtager stadig jævnligt opdateringer og sikkerhedsrettelser. Det reflekterer et produkt som har været skandaløst defekt fra starten,« siger Andy Martin.

En talsmand for Microsoft gav følgende kommentar til BetaNews.

»At indbygge tillid og troværdighed ind i softwaren, er fortsat en af Microsofts topprioriteter. Over de sidste tre år har Microsoft implemeteret en række nye sikkerhedsprotokoller, og det har resulteret i en væsentlig forbedring af sikkerheden. Der findes ikke en tilstand af total sikkerhed, men Microsoft er overbevist om, at Vista bliver den mest sikre Windows-version til dato,« lød kommentaren.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S