Karsten Ree redder Zepto

Rigmanden Karsten Ree bekræfter nu, at han vil skyde penge i den kriseramte pc-producent Zepto.

Få dage før generalforsamlingen i selskabet Zepto Computers siger rigmanden og mindretalsaktionæren Karsten Ree, at han står klar med penge til det kriseramte selskab.

»Det er ingen hemmelighed at Zepto har det skidt, og derfor er det klart, at der skal ske noget. Derfor arbejder vi på en model, som kan bringe selskabet videre - blandt andet ved at tilføre flere penge. Og på det område, må jeg nok regne med at jeg kommer til at stå for skud,« siger Karsten Ree til ComONs søstersite CRN. Karsten Ree blev efter salget i oktober af Den Blå Avis til Ebay god for mindst to milliarder kroner.

Karsten Ree ønsker af hensyn til børsreglerne ikke at sætte tal på, hvor stor en kapitalindsprøjtning, der er lagt op til. Men ifølge indkaldelsen til Zeptos generalforsamling på onsdag skal der vedtages en aktieudvidelse på 14,7 millioner kroner.

Da Zepto for tre uger siden offentliggjorde sit regnskab rejste revisoren tvivl om selskabets overlevelse.

»Selskabets fortsatte drift er afhængig af at budgetter indfries, samt at kreditfaciliteter fra kreditinstitutter som minimum opretholdes,« skrev revisoren.

Men med meldingen fra Karsten Ree, har Zepto nu udsigt til at kunne køre videre.

»Der er gennemført en række besparelser i virksomheden for flere måneder siden, og det er nu begyndt at virke. Zepto har sidste år haft et tab, som har været en stor belastning, men det skal jo ikke hedde sig, at Zepto har det skidt, så jeg synes ikke, der er nogen grund til se så sort på de,« siger Karsten Ree.

For en måned siden nedjusterede Zepto sine forventninger til 2009-omsætningen med godt 30 procent fra 168 millioner kroner til blot 115 millioner. Samtidig skubbede Zepto forventningerne til hvornår man kan forvente overskud på driften fra april i år til juli.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S