Fælles 3G-net skal redde teleselskaber

De økonomisk hårdt plagede teleselskaber kan spare mange penge, hvis de får lov til at bygge de nye 3G-net i fællesskab.

Fire teleselskaber har hver betalt en milliard kroner for at drive UMTS-telefoni i Danmark. De fire selskaber har forpligtet sig til at dække 30 pct. af landet inden den 1. januar 2005 - og det er ikke tilladt for selskaberne at gå sammen om at bygge de nye net. Men det er spild af penge at bygge flere parallelle net, mener Telia og Orange, som henviser til Sverige, hvor udbygningen af 3G-nettet foregår i fællesskab mellem selskaberne.

»Myndighederne burde give 3G-licenshaverne lov til at bygge de nye net ud i fællesskab. Til gengæld kunne vi gå med til at forpligte os til at tilbyde bestemte 3G-tjenester, og en større del af befolkningen skulle dækkes med 3G-net hurtigere. Det er bedre at konkurrere på tjenester og ydelser til kunderne end på antenner,« siger adm. direktør Jesper Brøckner, Telia Mobile, til Ingeniøren|net.

Koncerndirektør Morten Christiansen hos Orange er enig, men mener at den fælles udbygning skal begrænses til randområderne.

»Jeg kan forestille mig en modificeret fælles udbygning på den måde, at selskaberne delte nettene i yderområderne. Det er jo den dyreste investering, fordi den ikke giver så meget trafik,« siger han til Ingeniøren|net.

Det er dog ikke lykkes for selskaberne at nå til enighed om et fælles brev i regi af Dansk Industri eller Telekommunikations-industrien. Det skyldes angiveligt, at TDC ikke vil tilslutte sig initiativet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S