IFPI: Indgreb mod fildeling rykker nærmere

IFPI Danmark har fået nyt håb om at få den franske model om lukning af fildeleres internet indført i Danmark. Ud over Frankrig er England langt fremme med en udgave af den kontroversielle antipirat-metode, og det kommer til at påvirke de danske internetudbyderes hidtidige modstand, mener IFPI.

Seks britiske Internet Services Providere (ISP), der til sammen står for 80 procent af briternes internetforbindelser, indgik i sidste uge en frivillig aftale med musikindustrien. Aftalen omhandler de overordnede retningslinjer for en plan, der skal nedbringe briternes fildeling af ulovligt kopieret materiale på nettet.

Det præcise indhold i planen er ikke udarbejdet endnu, men aftalen mellem parterne, som det statslige Ofcom har stået fader til, indebærer, at man et langt stykke hen ad vejen skal tage den såkaldte franske model i brug.

Den franske model, der også kendes under navnet "3 strikes and you'r out," arbejder som navnet antyder med tredelt princip, hvor fildelere, der gribes i at distribuere eller downloade ulovligt materiale først modtager en email-advarsel, derpå en endnu skarpere advarsel med anbefalet post, samt endelig den faktisk lukning af fildelerens internet i en kortere eller længere periode på for eksempel et halvt eller et helt år.

Herhjemme har regeringen via vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) meldt klart ud, at lukning af folks internetforbindelse er en uacceptabel løsning, og at man derfor ikke agter at bringe den franske model til torvs i Danmark.

Men en nyligt nedsat arbejdsgruppe i regi af Kulturministeriet skal ifølge ComONs kilder vurdere, om den franske model eller andre modeller kan bruges til at begrænse piratkopiering på nettet.

Arbejdsgruppen, der have sit første møde i maj, har repræsentanter for rettighedshaverne, ISP'erne og Forbugerrådet. Sidstnævnte har ved flere lejligheder udtalt sig meget kritisk om lukning af folks internet som straf for fildeling.

I det hidtil offentliggjorte materiale taler briterne dog ikke om en direkte lukning af de formasteliges internetforbindelser.

Først og fremmest skal ISP'erne advare de briter, der gribes i at fildele ulovligt materiale. Efter en række af trinvist skrappere advarsler kan man gribe til neddrosling af kvaliteten af fildelerens internetforbindelse. For eksempel kan båndbredden reduceres så meget, at brugeren ikke kan distribuere eller downloade musik og film i noget nævneværdigt omfang, men dog forsat kan tilgå hjemmesider og sende og modtage mails.

At stække piraternes net i stedet for helt at skære internetforbindelsen over, vil nok være mere politisk acceptabelt i Danmark, mener Jesper Bay, direktør for pladebranchens interesseorganisation IFPI, i Danmark.

»At lukke for folks internetforbindelse er selvfølgelig slemt, selvom man jo også skal tænke på, at de pågældende vil have fået flere advarsler i forvejen. Men vi har også lagt op til, at man kan graduere sanktionerne og for eksempel tillade emails,« siger han.

Men det bliver der ikke noget af, lyder den fyndige kommentar fra Ib M Tolstrup, direktør for telekommunikationsindustrien.

»Man ville jo ikke sætte postvæsenet til at kontrollere indholdet i brevene, og ISP'erne skal heller ikke sættes til at kontrollere folks internettrafik. Hvis man vil gribe ind mod piratkopiering, skulle man hellere gå efter synderne, snarere end internetleverandørerne,« lyder det fra ISP'ernes talsmand.

Han mener, at den franske model er udtryk for statstøtte til en kriseramt branche - musikindustrien.

»Lige som den skrantene værftsindustri før i tiden blev holdt kunstigt i live gennem statsstøtte, håber musikindustrien at opveje det dalende salg af cd'er gennem statslige indgreb som den franske model. Men det ville være helt uacceptabelt,« siger han.

Bliver det mere acceptabelt, hvis fildelere kun får begrænset deres netforbindelse i stedet for at få den lukket helt?

»Nej, det ville heller ikke være en god løsning. Det er simpelthen grundlæggende forkert at tænke i de her baner,« siger han.

Men gør det ikke indtryk på dig, at jeres britiske kolleger nu har skrevet under på en aftale, der i delvis udstrækning kan indføre den franske model?


»Jo det gør et stort og et meget ubehageligt indtryk, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det ikke sker herhjemme. Internettet er en vigtig og integreret del af det danske samfund, og det ville være stik i mod alle intentioner med informationssamfundet,« siger Ib M. Tolstrup.

Han mener ligefrem, at internettet er vigtigere for danskerne, end det er for briterne:

»I dag er Danmark på toppen som it-nation, mens briterne ikke er så langt fremme. Hvis vi indførte denne model ville det bombe os mange år tilbage - blot for at beskytte en kriseramt branche. I stedet skulle musikbranchen prøve at finde en forretningsmodel for fremtiden,« siger Ib Tolstrup, der peger på TDCs Play-løsning som et eksempel på en forretningsmodel for musikbranchen, der ser ud til at virke godt.

Hos IFPI erkender man, at der stadig er uafklarede tekniske problemer omkring den franske model. Det drejer sig især om identifikationen af de personer, der fildeler ulovligt materiale. Ind til videre kan man kun identificere hvilken ip-adresse, fildelingen er sket fra.

De tekniske hindringer skal dog nok overvindes, vurderer IFPI.

I mellemtiden arbejder stærke kræfter på at indføre den franske model i netop Frankrig. Landet overtog pr. 1. juli formandskabet i EU, og den franske kulturminister indkaldte allerede den 21. juli sine kolleger i de andre EU-lande til et uformelt møde, hvor blandt andet begrænsningen af piratkopiering og den franske model var på dagsordenen.

Loven, der skal gennemføre den franske model i Frankring, er dog endnu ikke endeligt godkendt i Parlamentet.

Herhjemme vil IFPI primært promovere den franske model i arbejdsgruppen under Kulturministeriet, hvor man vil anbefale en frivillig ordning i stil med den britiske. Under overskriften "Møderække om håndhævelsesmuligheder af ophavsretten på internettet", skal parterne mødes regelmæssigt resten af året.

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura