Derfor har svindlerne held med Nigeria-breve

Undrer du dig over, at det nogensinde lykkes for de såkaldte Nigeria-svindlere at få held med deres anstrengelser, så få forklaringen her.

Du har med stor sandsynlighed modtaget en eller flere mails fra venlige - men ukendte - afrikanere, der lover dig guld og grønne skove, hvis du bare lige vil hjælpe dem.

De såkaldte Nigeria-breve florerer stadig i stor stil, selv om man skulle tro, at information og kritisk fornuft efter hånden har taget livet af de tydelige fupmails.

Men sådan står det altså ikke til.

To danske specialestuderende i retorik ved Københavns Universitet har færdig gjort deres gennemgang af de mange forskellige typer Nigeria-breve. Og deres konklusioner er, at afsenderne benytter sig af redskaber, som bruger basale elementer i vores menneskelige natur.

Grundlæggende har Nigeria-brevene gode betingelser i nutiden, hvor det er blevet helt almindeligt at modtage e-mails fra personer, som man ikke kender. Der er også større accept af stavefejl, hvilket derfor ikke går ud over troværdigheden.

Desuden peger de studerende på, at afsenderne altid bruger "følelsesappeller" og fortællinger fra den virkelige verden. Og så husker de altid selv at påtale de ofte besynderlige elementer i deres historie for at afmystificere kontakten.

»Den måde at argumentere på går helt tilbage til Antikken. Vi kan som mennesker dårligt undgå at blive overbevist og påvirket, når vi læser dem, og slet ikke i en e-mail, hvor der sker noget i samspil mellem medie og afsender,« siger Isis Amelie Hjorth til Videnskab.dk.

Hun har lavet rapporten i samarbejde med Ditte Maria Bergstrøm.

De to forfattere tog også selv kontakt til nogle af svindlerne for at forstå deres ofre.

»Vi kunne mærke, at vi ændrede opfattelse, da vi fik et svar tilbage, for det føltes, som om man opbyggede en personlig relation. Man er i dialog, og man er altid klar over, hvad man har talt om, fordi alle svar bliver sendt med hver gang,« siger Isis Amelie Hjorth.

Isis Amelie Hjorth og Ditte Maria Bergstrøm fik i øvrigt karakteren 12, da eksamensopgaven blev forsvaret tidligere på året.

Videnskab.dk har bedt Isis Amelie Hjorth om at analysere et vilkårligt Nigeria-brev. Se hendes kommentarer her.

Hele eksamensopgaven kan hentes her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S