Du har med stor sandsynlighed modtaget en eller flere mails fra venlige - men ukendte - afrikanere, der lover dig guld og grønne skove, hvis du bare lige vil hjælpe dem.
De såkaldte Nigeria-breve florerer stadig i stor stil, selv om man skulle tro, at information og kritisk fornuft efter hånden har taget livet af de tydelige fupmails.
Men sådan står det altså ikke til.
To danske specialestuderende i retorik ved Københavns Universitet har færdig gjort deres gennemgang af de mange forskellige typer Nigeria-breve. Og deres konklusioner er, at afsenderne benytter sig af redskaber, som bruger basale elementer i vores menneskelige natur.
Grundlæggende har Nigeria-brevene gode betingelser i nutiden, hvor det er blevet helt almindeligt at modtage e-mails fra personer, som man ikke kender. Der er også større accept af stavefejl, hvilket derfor ikke går ud over troværdigheden.
Desuden peger de studerende på, at afsenderne altid bruger "følelsesappeller" og fortællinger fra den virkelige verden. Og så husker de altid selv at påtale de ofte besynderlige elementer i deres historie for at afmystificere kontakten.
»Den måde at argumentere på går helt tilbage til Antikken. Vi kan som mennesker dårligt undgå at blive overbevist og påvirket, når vi læser dem, og slet ikke i en e-mail, hvor der sker noget i samspil mellem medie og afsender,« siger Isis Amelie Hjorth til Videnskab.dk.
Hun har lavet rapporten i samarbejde med Ditte Maria Bergstrøm.
De to forfattere tog også selv kontakt til nogle af svindlerne for at forstå deres ofre.
»Vi kunne mærke, at vi ændrede opfattelse, da vi fik et svar tilbage, for det føltes, som om man opbyggede en personlig relation. Man er i dialog, og man er altid klar over, hvad man har talt om, fordi alle svar bliver sendt med hver gang,« siger Isis Amelie Hjorth.
Isis Amelie Hjorth og Ditte Maria Bergstrøm fik i øvrigt karakteren 12, da eksamensopgaven blev forsvaret tidligere på året.
Videnskab.dk har bedt Isis Amelie Hjorth om at analysere et vilkårligt Nigeria-brev. Se hendes kommentarer her.
Hele eksamensopgaven kan hentes her.
Premium
Professor Christian Damsgaard: Her er de tre vigtigste sikkerhedsmæssige udfordringer ved at lægge dine data i clouden