Efter mange år med store it-skandaler er det offentlige begyndt at gå langt mere grundigt til værks, inden skatteborgernes penge bliver kastet eftet it-projekter. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I løbet af to år, fra 2006 til 2008, er andelen af topledere i det offentlige, der styrer it-projekter, vokset med 12 procent. I dag styrer topcher 73 procent af de offentlige it-projekter.
Det er især stat og store kommuner, der ikke ønsker flere skandaler. I staten og de største kommuner sidder en topleder i spidsen på 75 procent af projekterne.
"Tallene afspejler, at it er blevet en ligeså stor del af arbejdet som offentlig topchef som jura og økomomi. Man kan ikke længere foretage sig noget i det offentlige uden at tænke it ind i det," siger Michael Karvø, fra Center For Digital Forvaltning.
Han læser også tallene som en konskvens af store it-fadæser som det berygtede Arbejds Formidlingssystem Amanda.
"It er højrisiko, og hvis det løber løbsk er man sikret en plads på pinebænken i den bedste sendetid," siger han.
Det offentlige er også begyndt at gå mindre kaotisk til værks, når projekterne skal udvikles. Således følger 57 procent en projektmodel, det er en voldsom stigning i forhold til de kun 33 procent af projekterne, der i 2006 fulgte en styringsmodel.
Næsten halvdelen af de offentlige projekter bliver også gennemanalyseret inden de bliver sat i værk. I 46 procent af tilfældene bliver der brugt en business case, der beskriver projektets forventede omkostninger, risici og udbytte.
"Umiddelbart lyder under halvdelen som temmeligt få, men jeg tror forklaringen er, at mange småprojekter som opdatering af en sikkerhedspakke bliver regnet med i tallet. Ved større projekter er en business case helt nødvendig," siger han.
I 32 procent af projekterne er der fastlagt konkrete mål for projektet, og i 23 procent af tilfældene bliver det undersøgt om målene blev nået. Men de tal skal nok ses i samme lys som ovenstående, nemlig at også små projekter bliver medregnet.
"De tider, hvor man bare gik ud og shoppede it med hovedet under armen er endegyldt forbi," siger Michale Karvø.
Så sent som i sidste måned konkluderede statsrevisionen dog at fem offentlige it-projekter til en samlet værdi på over 220 millioner kroner ikke var styret ordentligt.
"Blandt andet er projekterne ikke blevet analyseret godt nok inden de blev sat i gang. Ingen af institutionerne bag it-projekterne har analyseret risici, budget og gevinster i forhold til omkostninger godt nok," skrev Statsrevisionen.
