Sidst vi havde tider som dem, vi oplever nu, var min mor en lille pige. I dag er hun 87. Hun kan ikke forstå, hvad der et sket. Jeg er hende ikke til megen trøst, for jeg kan heller ikke overskue situationen.
Dog kan jeg forstå, at krisen skyldes overvurdering.
Overvurdering af drevne spekulanters løfter, og overvurdering af gode tiders længde. Al økonomisk teori burde ellers fortælle os, at efter gode tider kommer dårlige tider. Men som i dot-com euforien fortrængte vi dette faktum og forventede, at gode tider varer evigt. Det gør de ikke. Heller ikke denne gang.
Mest overvurderet var de - tilsyneladende risikominimerende - finansprodukter. Det har nu vist sig, at de ikke fordelte risici, men i stedet gjorde dem helt uigennemskuelige.
Stort set alle disse ulykkes-produkter kunne kun lade sig gøre pga. avancerede it-systemer. Uden hære af begavede programmører var den nuværende finanskrise med andre ord aldrig opstået.
Hvad skal vi så stille op med den viden? Skal vi krybe langs med hjørnerne og hviske: "Det er også vores skyld!".
Nej, nej, og atter nej! For som de siger på engelsk: "A fool with a tool is still a fool". De mange velbegavede nørder satte bare det i system, der var sygt tænkt.
Men hvis vi med vores it-færdigheder kan lægge (finans)verden i ruiner, så må vi så også kunne gøre det modsatte. Måske. De sidste uger er jeg blevet i tvivl. Og måske en smule forvirret - lige som min mor.
Men du, der har styr på fremtiden: Hvad synes du, vi it-folk kan og bør gøre i den krise, vi nu skal leve med i mange år? Skal vi bruge vores færdigheder på at gøre virksomhederne mere effektive - og dermed kunne afskedige medarbejdere? Eller skal vi i stedet medvirke til at "træde på pedalen", så vi erobrer nye markeds- eller produktandele?
___
Per Palmkvist Knudsen er it-direktør hos JP/Politikens Hus A/S.
