Måske er det computernes skyld.
Måske er det de computermodeller, der styrede Wall Streets skyggeøkonomi, der er skyld i, at tusindvis af danskere i disse dage udfylder deres CV på arbejdsformidlingen, fordi deres arbejdsgiver er gået konkurs.
"Computermodellerne er programmeret udfra de samme grundlæggende tanker om markedet, og derfor udløser det en domino-effekt, når de reagerer ens. Det er sådan modellerne er designet," siger økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen til Comon.
En stor del af verdensøkonomien er nemlig en skyggeøkonomi, der bliver styret af computermodeller, der er så komplekse, at mennesker ikke kan overskue dem. Derfor er vi magtesløse, når hver enkelt computermodel plejer sin egen interesse i et marked der løber løbsk.
Den tanke er der nu flere finansanalytikere, økonomiprofessorer og computereksperter, der fremfører i medier som 60-minutes, New York Times og The Guardian.
Som den amerikanske aktieanalytiker Jim Grant siger i et interview med 60minutes:
»De matematiske computermodeller er kernen i den økonomiske krise.«
Værdiløs verdensøkonomi
Wall Street har nemlig brugt matematikere og fysikere til at udvikle finansielle instrumenter, derivater, der ikke havde værdi udover at de kunne købes og sælges. Det kunne for eksempel være køb og salg af selve risikoen ved at låne penge ud. Det er de systemer, der er så komplekse, at de bliver overladt til computere. Computere, der dybest set opfører sig ens og dermed udløser finansielle domino-effekter.
Det der går galt, går helt galt
Designerne bag systemerne går under betegnelsen quants i den finansielle verden. Sidste år, inden krisen, havde BBC en artikel om disse quants.
I den forbindelse interviewede BBC Paul Wilmott, der driver et website, hvor quants diskuterer matematisk-finansielle problemer. Allerede dengang advarede han om, at der var grund til at være betænkelig ved, at modellerne er ens.
»Problemet er, at hvis noget går galt, så går det helt galt,« sagde han.
Men det er ikke det eneste problem. Endnu værre er det, at det er uhyre vanskeligt at sætte menneskelig adfærd på matematisk formel. Derfor er der en meget høj grad af risiko ved et relativt automatiseret marked. Modellerne tager med andre ord ikke højde for uforudsete begivenheder som for eksempel, at fattige amerikanere pludselig ikke kan betale afdragene på deres huslån.
Økonomiske masseødelæggelsesvåben
En stor del af det marked, som computermodellerne administrerer, bygger på lån og forsikringer, de såkaldte derivater, der er afhængige af for eksempel afdrag på lån. Handlen med derivater udgør med sine 516 billioner dollar, 516 millioner millioner, 10 gange så meget som verdens samlede bruttonationalprodukt. Handlen overstiger altså summen af reel værdi. Allerede i 2003 kaldte finansguruen Warren Buffet derivater for "økonomiske masseødelæggelsesvåben" og en "tidsindstillet bombe under verdensøkonomien". Det er den bombe, de masseødelæggelsesvåben, der nu er affyret.
"Problemet med derivater er, at de ikke tager hensyn til makro risiko. Med andre ord tager de kun højde for individuel risiko, men ikke for at hele samfundet kan opleve en nedgang. Det er en fejl ved modellerne," siger Jakob Brøchner Madsen.
I BBC-artiklen fra sidste år siger William Hopper, der udvikler systemerne og hører under kategorien quant, at hans model "er en af dem der selv trykker pengesedlerne". Han siger, at hans computeralgoritme indbringer hans arbejdsgiver 10-20 millioner dollars om året, men at den kunne indbringe milliarder årligt, hvis virksomheden ville løbe en endnu større risiko. Noget tyder på at andre virksomheder løb den risiko.
Sort magi
Ifølge en artikel i The Guardian fra forleden så stod computere for 40 procent af handlen med derivater på Londons børs, mens computere nogle steder i USA stod for 80 procent af handlen. Hele området med derivater var ureguleret, det vil sige at staten ikke har overblik over handlerne.
I indlægget The Rise of the Machines i New York Times, skriver forfatteren Richard Dooling, der har skrevet bogen Rapture for the Geeks: When A.I. Outsmarts I.Q:
»På en eller anden måde lykkedes det de geniale quants - de bedste og klogeste nørder som Wall Street kunne købe - at putte en trillion dollars i subprime gæld ind i deres supercomputer, sprinkle lidt derivater på og - poof! - skabe 62 trillioner virtuel værdi«.
Og dermed udløse den krise, der har sendt verden i økonomisk ragnarok.
