Her er elbilen der skal redde verden

Ny software til elbiler fra Better Place skal sikre at bilen aldrig løber tør for strøm inden den kan nå frem til den næste ladestation. Et nyt partnerskab med Renault skal sende mindst 100.000 elbiler ud på vejene i Danmark og Israel inden 2016.

Artikel top billede

På bilmessen Frankfurt Motor Show har bilfirmaet Better Place afsløret endnu en brik i det puslespil, der skal bringe elbiler ud på vejene i de kommende år. Den nye software til elbiler, med betegnelsen AutOS, sørger blandt andet for at advare bilisten, når batteriet er ved at være tomt, og henvise den til nærmeste ladestation. AutOS overvåger bilens energiforbrug og laver energiberegninger, der blandt andet bruges til at skabe en personlig energiprofil for elbilens fører.
 

Systemet i den enkelte bil kommunikerer med Better Place’s centrale datacenter, der gør det muligt at oplade alle elbiler på netværket intelligent, således at det prioriteres hvor, hvornår og hvor meget elbilerne skal lades. Her samles oplysninger om, hvor der er ledige ladestandere og batteriskiftestationer, det enkelte batteris opladningsgrad, muligheden for at udnytte perioder med overskudsstrøm fra vedvarende energikilder, trafikinformationer og bilisternes køremønstre og –vaner.
 

Samtidig har Better Place offentliggjort en aftale med Renault, som udvider det eksisterende samarbejde mellem de to selskaber og betyder at begge virksomheder forpligter sig til at sende mindst 100.000 elbiler på gaden i Israel og Danmark inden 2016. Renault viste et koncept af sin kommende elbil Fluence ZE Concept på Frankfurt Motor Show.
 

Bilen er en fem-sædet sedan familiebil, den er 4.820 mm lang, 1.672 mm bred, og har et bagagerum på 327 liter, og så kan den køre 160 kilometer på en opladning. Billeder af bilen kan ses på dette bilsite.

Better Place-grundlægger Shai Agassi erkender, at der stadig er udfordringer som mangler at blive løst.

“Bilindustrien skal fortsat arbejde for at overvinde udfordringer i forhold til rækkevidde, prisforskel og koblingen til elnettet, hvis vi skal kunne levere en bedre oplevelse end den bilisterne er vant til," siger Shai Agassi.

Det tager mellem fire og otte timer at oplade batteriet ved en ladestander, eller man kan vælge at skifte batteriet i en "QuickDrop", hvilket angiveligt kan gøres på under fem minutter. Der er også en tredje mulighed, hurtigopladning, der oplader batteriet op til 80 procent på 20 minutter.


I Danmark skal elbilerne sælges gennem Renaults forhandlere med et Better Place-abonnement, der omfatter adgang til det kommende netværk af ladestationer.


Better Place understreger at serviceplatformen er åben og designet til at understøtte både de eksisterende elbilmodeller og de modeller, som er under udvikling. Så man er ikke bundet til at købe elbiler fra f.eks. Renault.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS