Der afholdes konferencer, seminarer og kurser om Knowledge
Management, der er skrevet metervis af bøger om emnet, men hvor er succeshistorierne og
foregangsbillederne?
Hvad menes med Knowledge Management?
Begrebet Knowledge Management lader sig kun vanskeligt
definere. Af hensyn til operationaliteten, vil jeg driste mig til at gøre begrebet mere
simpelt. Da vi med Knowledge Management ønsker at opsamle viden og erfaringer må
essensen af begrebet være at:
"Dele viden og erfaringer således at de optræder som
en ressource for hele organisationen."
Hvilken viden og hvilke erfaringer skal deles?
Da det vil være ganske utænkeligt og også praktisk
umuligt at opsamle og håndtere al den information, der opsamles hos medarbejderne i en
virksomhed, er der behov for at udvælge de informationer, der vil tilføre virksomheden
værdi og sikre, at informationerne bliver defineret, forstået og opdateret løbende. De
fleste virksomheder råder i dag over en faktuel viden om produkter, kunder, leverandører
og konkurrenter. Anderledes uvist forholder det sig med de "bløde"
informationer. Informationer, der kan gavne virksomhedernes tilpasningsevne overfor
omverdenens omskiftelige krav og forventninger og dermed kan forbedre konkurrenceevnen.
Der er bl.a. tale om registreringer af kunderelationer, kunders evalueringer af produkter,
succeser eller fiaskoer, service, image og succeskriterier, virksomhedens vurdering af
problemstillinger i projekter og opgørelser over, hvilke medarbejdere der har arbejdet
på hvilke projekter osv. Mulighederne er mange og teknisk simple.
Ønsker vi at udnytte mulighederne, strukturere
vores viden og anvende den?
Med den stigende konkurrence og de mange muligheder for at
arbejde globalt vil kun de virksomheder, der udnytter mulighederne optimalt, overleve. Det
er på tide at forholde sig åbent og direkte til spørgsmålet om viden og det, der
følger i kølvandet heraf, nemlig de mentale barrierer vi støder på, når vi taler om,
at viden er magt.
Der er måske en tendens til at tænke, at éns
eksistensberettigelse er den viden man har som person, men ikke evnen til at dele sin
viden med andre. Det er ofte erfarne medarbejdere der konsulteres når det gælder viden
og erfaring men eftersom vi kun spreder denne viden og erfaring via samtaler, spredes den
således kun til en snæver kreds af medarbejdere. Denne store base af viden og erfaring
forsvinder når den erfarne medarbejder forlader virksomheden, ingen har brugt ressourcer
på at gemme den. Hvorfor ikke gøre denne viden tilgængelig for alle i virksomheden ?
Man kunne ligefrem dristes til at spørge: "Hvis ikke
medarbejderes viden er værd at bevare, når de forlader firmaet, hvorfor så bruge
lønkroner på at bevare denne viden, før medarbejderen forlader firmaet?
Der skal holdningsændringer til…
Der er to mentale barrierer der skal overskrides, førend
en videns- og erfaringsdeling kan finde sted. Dels skal vi overbevises om, at der er
prestige og måske også "løn" i aktivt at dele viden og erfaring (også
dårlige erfaring) med kolleger og dels skal vi overbevise os selv om, at det er gavnligt,
at blive evalueret som gruppe eller enkeltperson, således at andre kan drage nytte af en
sådan evaluering og de erfaringer der ligger heri.
Selvom det efterhånden er ved at være legitimt, at vi
bliver vurderet ud fra vores resultater og både bliver forfremmet og aflønnet herefter,
er vi stadig langt fra at synes, at den konstruktive kritik, der ligger i evalueringer og
vurderinger, skal gøres tilgængelige, således at andre kan have gavn af
informationerne. Næh…vi lader hellere de andre gøre deres egne gode og dårlige
erfaringer.
Virksomheder der formår den holdningsændring – står
stærkest i konkurrencen!
Hvilken værdi har viden og erfaring?
Den enkelte virksomhed bør forholde sig til det faktum, at
det er nødvendigt at værdifastsætte den viden og erfaring virksomheden besidder i kraft
af sine medarbejdere. Værdifastsættelsen kan herefter danne grundlag for, i hvilken grad
man ønsker at indføre videns- og erfaringsdeling i virksomheden. Men helt at undlade
struktureret videns- og erfaringsdeling i en virksomhed, er det samme som at påstå, at
virksomheden ikke råder over en viden eller erfaring, der er værd at dele.
Der er virksomheder der udarbejder vidensregnskaber, men
konsekvensen og anvendelsen af disse regnskaber lader vente på sig.
Jeg håber at synspunktet om, at vi uhøjtideligt skal dele
vores viden og erfaringer med kolleger kan vinde indpas og gavne vore virksomheder.
af Henrik Bjørner Søe, Fagrådet for Ledelse og IT
Dansk Dataforening
