Det har været på vej i fem år, skiftet hænder mindst tre gange og er kun blevet færdigt med hjælp fra billig indisk it-arbejdskraft. Alligevel holder budgettet på et 130 millioner kroner dyrt it-system til håndtering af landbrugsstøtte. Men tidsrammen holder ikke.
Systemet er udsat af frygt for, at det ville føre til fejl eller forsinkelser i uddelingen af landbrugsstøtte, - en samlet sum på over syv milliarder kroner, som stort set hver eneste danske landmand ansøger om hvert år fra februar og frem til maj.
”Vi havde håbet at få det færdigt inden den 1. februar, så landmændene kunne bruge det til deres ansøgninger. Men selvom systemet var nogenlunde færdigt valgte vi i stedet at gå efter en løbende implementering hen over året,” fortæller økonomidirektør Hans S. Christensen i FødevareErhverv, der er del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Frygten var, at landmændene skulle kikse deres ansøgninger om støtte. Det ville være en endnu værre situation, end da den digitale tinglysning gik i luften, og skabte kaos for mange hushandlende, der ikke kunne få deres lån igennem.
Hans S. Christensen mener, at det ville have forfærdelige konsekvenser for de 50.000 danske landmænd, der modtager støtte, hvis ansøgningerne ikke blev behandlet rigtigt, og støtten derfor udeblev eller blev forsinket.
I modsætning til Domstolsstyrelsen, der kastede sig ud i en storstilet digitalisering af de gamle tingbøger, så har FødevareErhverv i forvejen et it-system, der kan styre behandlingen af de mange og komplekse ansøgninger.
”Vi har et midlertidigt system, som blev taget i brug i 2005, og som har kørt siden, fortæller Hans Christensen.
Men hvis det gamle kører fint, var det så virkeligt nødvendigt at bruge 130 millioner på et nyt?
”Vi kunne ikke have fortsat med det gamle system, som oprindeligt er fra starten af 1990'erne. Det er en brændende platform, som vi bliver nødt til at udskifte. Der kommer endvidere en ny EU-reform af landbrugsstøtten i 2013, herunder et nyt landdistriktsprogram samt et nyt fiskeriprogram, med en forventet meget lang række af nye tilskudsordninger. De skal alle implementeres inden for en kort periode, og det skal det nye system hjælpe os med. Jo mere man byggede om på den eksisterende platform, jo dyrere og sværere ville det blive at nyudvikle,” lyder forklaringen fra økonomidirektøren.
Han pointerer, at der løbende kommer forskellige reformer og ændringer af landbrugsstøtten, som i dag tæller over 100 forskellige støtteordninger.
Det gamle midlertidige system kaldes meget prosaisk for CAP Kort Sigt. CAP står for ”Common Agricultural Policy” og er blot den gængse betegnelse for EU's landbrugsstøtte.
Det nye 130 millioner kroners it-system kaldes lige så prosaisk CAP Lang Sigt.
En af de store fordele ved den nye system skyldes systemarkitekturen og systemets mulighed for at opsætte nye ordninger uden at skulle programmere og for en høj grad af genbrug på tværs af ordninger. En anden stor fordel er ifølge bagmændene NemID.
”At systemet baserer sig på NemID er en enorm fordel, idet udbredelsen er så langt fremme,” siger Hans S.Christensen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får populært sagt foræret nogle ekstra tønder land i CAP Langt Sigt, når det gælder systemets funktionalitet og praktiske anvendelighed, fordi NemID til Erhverv snart kommer på markedet.
”Noget af det første, der skal være på plads er et fuldmagtsystem. Det er vigtig, fordi den enkelte landmand i mange tilfælde har hyret konsulenter til at styre administrationen af støtteordninger. NemID til Erhverv, som kommer her i løbet af 2011, vil det gøre det meget nemmere at håndtere fuldmagtssystemet og selve ansøgningsrunden,” fortæller Hans S. Christensen.
Grunden til, at CAP Langt Sigt har været under vejs siden 2006, men først er ved så småt at blive taget i brug nu, skal findes hos leverandøren. Eller rettere: Leverandørerne.
Oprindeligt var det et af Danmarks store it-konsulent-huse, Ementor, der løb med ordren på systemet. Men Ementor blev del af konsolideringsbølgen i it-branchen, og mens selskabets hovedaktiviteter blev opslugt i it-matadoren Ib Kunøes Atea-koncern (det daværende Topnordic) blev udviklingsafdelingen afsat til Traen.
Men det mindre udviklingshus Traen havde problemer med projektet, og i 2008 valgte Topnordic at tage projektet tilbage - man havde endnu ikke fået de penge af Traen, som skulle falde for erhvervelsen af Ementors konsulentafdeling.
Men så sent som sidste år flyttede CAP Langt Sigt projektet tilbage til Traen, der nu havde fået styr på sin økonomi – ikke mindst takket være offshoring af flere projekter til Indien.
At det lykkedes Traen at gøre de sidste bidder af CAP systemet færdigt trods en anstrengt økonomi, skyldes ikke mindst anvendelsen af billig indisk it-arbejdskraft, fortalte selskabets direktør for nylig til ComON.
Hvis de teknisk dygtige inderne så ellers har gjort deres arbejde ordentligt, vil danske bønder i fremtiden kunne høste frugterne i form af en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, når støttemilliarderne skal fordeles.
