TV2's Station 2 viste forleden, hvad videoovervågning formår, nemlig at spotte de mennesker, der alene og udelukkende er i gang med at sælge narko, stjæle, udøve vold og begå andre ugerninger, og som kun har til formål at berige sig selv på en uhørt udemokratisk, egoistisk og nedrig facon.
Jeg kan dog som direktør for en virksomhed, der udvikler software til videoovervågning, fortælle, at de mere moderne systemer kan endnu mere: Vi kan med vores teknologi spotte kriminelle endnu tydeligere, end hvad der blev vist i tv - og vores løsningerne bliver brugt af myndigheder, virksomheder og offentlige kunder overalt i verden.
Alligevel undrer det mig, at der stadig findes en så udbredt modstand mod videoovervågning. Senest kom det til udtryk i ComON-klummen den 16. marts, hvor ph.d. Charlotte Bagger Tranberg bl.a. gør opråb mod ansigtsgodkendelses-teknologien.
Charlotte Bagger Tranberg, der forsker i persondataret og er medlem af bestyrelsen i Rådet for Større IT-sikkerhed, har som anke, at det er problematisk, at "... identifikationen ofte lagres i en database, samt at det i nogle sammenhænge, specielt forskellige former for videoovervågning, er muligt at identificere mennesker uden deres vidende".
Jeg synes, at synspunktet er meget teoretisk. Det væsentlige må vel være at få løst problemet. Lige nu kan uskyldige mennesker på Nørrebro ikke bo i fred og fordragelighed, og politiet er nødt til at skride til markante handlinger for at få bugt med de kriminelle. Hver eneste dag er der andre eksempler, hvor kriminelle ødelægger hverdagen.
Ved en målrettet brug af moderne videoovervågning - under fuld myndighedskontrol og ved overholdelse af al gældende lovgivning - kan vi langt mere effektivt bekæmpe de kriminelle, end hvad tilfældet er med den nuværende indsats.
Ved ikke at anvende den moderne teknologi beskytter vi i høj grad de kriminelle, og det udspringer af, mener jeg, et misforstået hensyn til os lovlydige borgere. Marianne Bagger Tranberg skriver eksempelvis, at '... ansigtsgenkendelse griber således ind i det enkelte menneskes personlige integritet'. Hvis det virkelig er tilfældet, er det så ikke en meget lille pris at betale, hvis vi til gengæld kan sætte en stopper for de ekstreme kriminelle handlinger?
Hvorfor er debatten så ensidigt negativ? Hvem er det, man prøver at beskytte? Politiet er altid på bagkant, fordi det er lovovertræderen, som vælger tid og sted. Hvorfor benytter vi ikke i højere grad teknologien til at forebygge? Hvorfor skal forskere og såkaldte menneskerettighedsforkæmpere altid fokusere på noget, der måske er et marginalt problem?
Rigtig mange undersøgelser viser, at danskerne i højere grad accepterer videoovervågning og ikke bekymrer sig synderligt om, hvorvidt de bliver overvåget - men derimod sætter pris på, at de bliver beskyttet - frem for at det er de kriminelle, der bliver beskyttet.
------------
Lars Thinggaard er administrerende direktør i Milestone Systems
