Midt-Data beholder e-mærket

ComON skrev torsdag, at it-forhandleren Midt-Data har mistet sit e-mærke, men e-handelsfondens formand præciserer, at der kun er tale om en suspension. Den udmelding vækker forundring hos Midt-Data.

E-handelsfondens suspendering af Midt-Datas e-mærke vækker forundring i Midt-Data, der nu har sat en advokat på sagen.

Torsdag udsendte Midt-Datas direktør, Allan Sørensen, en pressemeddelelse, hvor han anklagede e-handelsfonden for at overtræde fondens egne retningslinjer, da han var blevet frataget e-mærket uden en suspensions-periode. Men i virkeligheden har Midt-Data ingen grund til at klage. De har slet ikke mistet e-mærket.

»Jeg forstår slet ikke hans udlægning af sagen. Der er kun tale om en suspendering,« siger e-handelsfondens bestyrelsesformand, Hans Henrik H. Heming til ComON.

Formanden giver denne udlægning af spam-sagens udvikling: Da Midt-Data kom under mistanke for at udsende spam i 2004, skønnede e-handelsfonden, at de pågældende emails (invitationer til en messe) lå i en gråzone. Derfor besluttede bestyrelsen at vente på en afgørelse ved retten.

Først den 18. januar 2007 faldt der dom i sagen i Sø- og Handelsretten. Midt-Data blev idømt en bøde på 25.000 kroner (mod et oprindeligt krav på 500.000 kroner, red.). Med rettens ord på plads - at der var tale om spam - sendte bestyrelsen den 26. februar 2007 et brev til Midt-Data, hvor firmaet blev gjort opmærksom på, at det ville få frataget e-mærket.

Den beslutning klagede Midt-Datas direktør straks over, og på et bestyrelsesmøde onsdag den 7. marts valgte fonden at gøre fratagelsen til en suspension i tre måneder - på grund af de formildende omstændigheder, at Midt-Data ikke siden har udsendt uønsket epost, og fordi den oprindelige forseelse skete tilbage i 2004.

Vrøvl
Men den udlægning af sagen kan Midt-Datas direktør,
Allan Sørensen, slet ikke genkende. Ifølge ham var fondens holding i 2004, at sagen ikke skulle have konsekvenser for Midt-Datas brug af e-mærket.

»Og hvis fonden påstår at de vil vente på en dom, før de beslutter sig, så burde de da vente til der kom en endelig dom,« siger Allan Sørensen med henvisning til Midt-Datas anke af Sø- og Handelsrettens dom.

Derfor er han forbavset over suspensionen.

»E-mærket er sat i verden for at beskytte forbrugerne - ikke for at straffe virksomheder. Det sørger domstolene for. Hvilken beskyttelse får forbrugerne mod uønskede henvendelser ved at tage e-mærket fra os i tre måneder, når vi i to år har bevist, at vi ikke sender spam?,« spørger Allan Sørensen.

Han mener, at fonden har udvist slingrekurs i sagen og hævder, at e-handelsfonden er blevet presset til at tage den aktuelle beslutning af eksterne organisationer. Det afviser e-handelsfondens formand.

Midt-Datas advokater vil nu tage retslige skridt, fordi fonden - ifølge dem - misbruger suspensionsmuligheden i fondens retningslinjer.

Midt-Datas brancheforening, FOIF, forventes at udsende en pressemeddelelse i løbet af dagen, hvor foreningen stiller sig kritisk til suspensionen.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S