Den danske juraprofessor Jens Schovsbo fra Københavns Universitet mener at den nuværende patentret er et levn fra fortiden, som trænger til at blive moderniseret. Han opfordrer til en justering af patentretten for at tage højde for dagens komplekse patenter på blandt andet software og den menneskelige arvemasse, skriver Politiken.
»Nu søges der patent på områder, som patentretten slet ikke er gearet til, for eksempel software, forretningsmetoder og menneskelige gener,« siger Jens Schovsbo og henviser til, at den internationale patentret er baseret på Pariser-konventionen fra 1883.
Patentsystemet har altid haft til formål at fremme innovation og åbne for ny teknologi.
»Det sker principielt ved at man belønner den, der udtager et patent, med en 20-årig eneret på sit materiale. Det handler altså dybest set om at hjælpe forskningen fremad, men sådan foregår det ikke med de patenter, der udtages i dag,« siger professoren til Politiken.
Han forudsiger, at der konstant vil opstå nye problemer, fordi grænserne for, hvad der er en patenterbar opfindelse, hele tiden udvides.
Det gælder ikke mindst inden for bioteknologi, hvor nogle firmaer eksempelvis forsøger at få patent på gener, der har forbindelse til brystkræft.
Danmark er et af de få lande som har implementeret EU's biopatentdirektiv fra 1998 i den nationale lovgivning.
