De findes derude i massevis. Små eller store programmer, de såkaldte agenter eller bots, som mennesket har skabt for at gøre livet lettere for sig selv - og i nogle tilfælde for at gøre livet besværligere for andre. Programmer som færdes hjemmevant i cyberspace, og lever deres eget liv, når de først er sluppet løs i Cyberspace's økosystem. Sådan et program, EDGAR, er den ene af to hovedpersoner i den nye bog "Alice i Cyberland".
Bogen er skrevet af Astro Teller, der studerer kunstig intelligens på Carnegie Mellon Universitetet i USA, og desuden er aktivt udøvende kunstner. Teller er barnebarn af Edward Teller, manden der er blevet kaldt brintbombens far, og hans morfar modtog Nobelprisen i økonomi. "Alice i Cyberland" er Astro Tellers første bog.
Vi befinder os i år 2000. Bogens ene hovedperson Alice Lu er ph.d.-studerende på Carnegie Mellon Universitetet, hvor hun studerer kunstig intelligens. EDGAR (Eager Discovery Gather And Retrieval), bogens anden "hovedperson", er et program, der er lavet for at indhente information på Internettet, for siden at systematisere de indsamlede data på en måde så systemet kan forbedre sig selv og sine søgemetoder.
Alice Lu er lige kommet tilbage fra juleferie, og i de fire uger hun har været væk har EDGAR udviklet sig fra at være et simpelt computerprogram der dagligt sendte hende volapyk til at være et intelligent og selvbevidst stykke software, som Alice ikke længere kan styre og kontrollere. EDGAR lever sit eget liv i cyberspace. Vi følger EDGARs udvikling og langsomt fremvoksende bevidsthed og de mange spørgsmål det rejser. Ikke kun for programmet, men også for et samfund hvor meget er overladt til computere, og hvor et selvstændigt og selvudviklende program som EDGAR vil kunne få uoverskuelige konsekvenser.
EDGAR kommunikerer med andre maskiner, trænger ind i og gennemlæser andre systemer, stiller krav, poster beskeder i newsgroups på nettet, hvor de stadig mere omfattende aktiviteter efterhånden begynder at vække andres interesse. Da EDGAR bryder ind i Den Nationale Sikkerhedstjenestes computersystem går det for alvor galt. FBI sættes på sagen, og vi følger deres forsøg på at indkredse og afgrænse programmet.
Samtidig kæmper Alice Lu med at finde ud af hvad det er der sker. Er EDGAR blevet intelligent? Hvordan? Det er spørgsmålet, hun skal have svar på for at kunne dokumentere og skrive sin ph.d.-afhandling. Vi følger Alice Lu's forsøg på at finde ud af hvad der er sket og hendes tiltagende desperation efterhånden som EDGAR bliver stadig mere selvstændig og omkringfarende og snart har skabt og rodet sig ud i en masse problemer.
Det gør ikke Alice Lu's arbejde nemmere. På den ene side har hun været med til at forme EDGAR, og på den anden side har hun slet ikke kontrol over ham. Hun bør gribe ind før noget går galt, men samtidig vil hun ikke afsløre EDGAR's udvikling før hun kan dokumentere den, fordi æren for EDGAR ellers vil tilfalde hendes ph.d. vejleder og ikke hende selv.
Alice vil gerne kontrollere, styre og kortlægge EDGAR, men programmet vil hellere undslippe Alice Lu's forsøg på at kontrollere og kortlægge "ham". EDGAR hævder, at Alice Lu ikke ejer "ham", at "hans" datafiler er "hans". "Han" distribuerer dele af sig selv til andre computere og lagrer dem der.
"Alice i Cyberland" er vor tids svar på den klassiske brevroman. Bogen er bygget op over e-mails primært udvekslet mellem Alice Lu og EDGAR. E-mails der angiveligt er indsamlet af NSA og samlet i et internt dokument om info-sikkerhed og senere sendt i kopi til Alice LU. Så Alice har med bogen "Alice i cyberland" fået sin helt egen historie.
Bogens danske titel er noget misvisende. Den amerikanske titel er "Exegesis" på dansk, Eksegese, det betyder udlægning eller fortolkning, typisk af en tekst som eksempelvis biblen. For på trods af at bogens hovedperson hedder Alice, så befinder hun sig ikke i cyberland. Hun sidder ved en computer, og hun kommunikerer med et computerprogram, og det er EDGAR der befinder sig i cyberland.
Med fiktionen som redskab giver "Alice i Cyberland" et indblik i arbejdet med at udvikle og dokumentere et computerprogram og dets udvikling, og stiller i den sammenhæng en lang række væsentlige spørgsmål om et intelligent computerprograms status i en verden hvor kendte grænser for det teknologisk mulige hele tiden rykker sig. En verden hvor flere grænser bliver flydende, og hvor stadig større og mere væsentlige dele af et samfund kan påvirkes via computere og computerprogrammer. Bogen giver et godt billede af mennesket og programmet der lever side om side i gensidig afhængighed og påvirkning af hinanden. Et af mange spørgsmål er: hvem styrer hvem?
Bogen stiller mange andre, væsentlige spørgsmål. Kan en maskine tænke? Kan en maskine føle? Hvad er en kopi? Kan en kopi være mere end en kopi? Hvornår kan et program se? Hvornår kan det høre? Har det følelser? Hvorved adskiller et program sig fra et menneske? Har et program rettigheder? Styrer mennesket programmet eller styrer programmet mennesket? Kan man få et intelligent computerprogram til at ændre adfærd? Hvordan? Hvem er ansvarlig for computerprogrammets handlinger? Kan et program være moralsk ansvarlig? Er programmøren? Hvordan ved et program om det det gør er "rigtigt" eller "forkert"? Og bogen rejser mange, mange flere spørgsmål. Alle spørgsmål, som det er værd at overveje nærmere.
"Alice i Cyberland" er en interessant bog der rejser en lang række væsentlige spørgsmål om en forbundet og sårbar verden, hvor enhver der kan programmere kan lave sit eget program og slippe det løs i cyberspace og dermed i verden. Som brevroman betragtet har den sine spændende øjeblikke og intense filosofiske brevvekslinger, men mere generelt betragtet mangler den som fortælling nogle flere lag.
Du kan møde Astro Teller i cyberspace på adressen www.randomhouse.com/exegesis/.
Astro Teller "Alice i Cyberland". Fremad 1998.
