Skift navn, Orango!

Webbureauet Orango bør skifte navn, hvis det hurtigst muligt vil have gang i forretningen, vurderer ekspert.

En simpel beslutning om at finde sig et nyt domænenavn er eksploderet til en umiddelbar PR-katastrofe for det nystartede webbureau Orango.

Harske kommentarer om det nystartede firma ligger spredt ud over nettet og kan potentielt risikere at holde nye kunder væk.

Det er en anelse tragikkomisk, fordi netop søgemaskineoptimering er et af Orangos forretningsområder. På hjemmesiden kan man læse, at Orango gerne vil hjælpe firmaer med at give dem en: ”rød tråd mellem deres virksomhed og deres online profilering” og hjælpe dem med at blive set før deres konkurrenter på nettet.

Nu er i jo havnet i en situation, hvor i faktisk kunne være klienter i jeres egen virksomhed. Har i overvejet, hvordan i vil tackle den situation i står i.

»Ja, det har vi. Men vi har ikke nogen kommentarer til sagen. Vi har ikke nogen gode erfaringer med at tale med journalister,« siger administrerende direktør i Orango Jan Stilling Hansen, der ikke ønsker at uddybe firmaets holdning til sagen i øjeblikket.

Ingen kommentarer
Det afvisende svar undrer Thomas Rosenstand fra Concept Interest.

Han var manden, der flere år før IT Factory-skandalen hjalp Stein Bagger med at fremstå mere positiv i søgeresultaterne. En sag om påstået momssvindel blev behændigt skubbet ud af søgeresultaternes øverste linjer via reputation management.

Men Orango ville han nødigt have som kunde i disse dage. Den seneste tids massive kritik er nærmest umulig at skjule på nettet.

»Det er let at være bagklog. Men firmaet har virkelig fået en tung start. Så jeg ville nok vælge at skifte navn. Jeg ville melde klart ud, og sige noget i retningen af: ”Vi har revurderet situationen, og det er ikke sådan her vi ønsker at fremstå som firma. Vi ville bare have et domæne, og det så vi en mulighed for ifølge Domæneloven”,« siger Thomas Rosenstand.

I Rosenstands optik kan firmaet også vælge at ride stormen af, og vente til den hidsige debat lægger sig. Men det kommer til at tage lang tid, mener han.

»Det her kommer til at hænge ved længe, for der er virkelig skrevet meget om sagen - mange forskellige steder.«

Orango burde ifølge Thomas Rosenstand vælge en mere åben dialog.

»De har gjort det svært for sig selv, men de burde gå ud og forklare sagen fra deres vinkel. I realiteten burde de være med til at rette skytset mod loven og domæneklagenævnet. Firmaet har jo sådan set bare brugt loven, som den er formuleret, og det burde de gå ud at sige,« siger Thomas Rosenstand.

Men opfordringen om åbenhed møder ikke opbakning hos Orango.

Kan vi så forvente at høre fra jer på enten Facebook eller via Twitter?

»Nu stiller du bare dit spørgsmål på en anden måde. Jeg har sagt, at vi ikke har nogen kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt,« slutter Jan Stilling Hansen fra Orango.

Sagen om Orango.dk kan snart være afsluttet. Den 11. december skal domænet ifølge domæneklagenævnet overdrages til de retmæssige ejere som ifølge afgørelsen er webbureauet Orango. Den nuværende ejer Peter Veileborg overvejer i øjeblikket, om han vi have afgørelsen afprøvet ved domstolene.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks