Nok en online-gigant på vej til Danmark

Skærpet konkurrence blandt internet-butikkerne bliver resultatet efter at svenske Dustin kaster sig over nordisk ekspansion.

To meget store spillere i henholdsvis Sverige og Norge gør sig klar til at entrere det danske marked, hvor konkurrencen i forvejen er benhård.

Norske Komplett fortalte i sidste måned CRN om planerne for et indtog på det danske marked. Nu skriver det svenske kanalmagasin IT.Branschen, at det samme gælder for Dustin - en gigantisk svensk internetbutik og postordreforretning, der omsætter for 2,4 milliarder svenske kroner om året.

Baggrunden er, at Dustins ejer og stifter, Bo Lundevall, har valgt at sælge sit livsværk. 80 procent af aktierne er nu overtaget af private Equety-selskabet Altor.

»En nordisk ekspansion er det, der stor øverst på agendaen,« siger Dustins administrerende direktør, Andreas Ståhl til IT.Branschen.

Herhjemme siger formanden for Foreningen af Online IT-forhandlere, Eskild Jensen, at både nordmænd og svenskere formentlig vil få sig en overraskelse, når de går i land i Danmark.

»Det danske marked er langt mere konkurrencepræget end både det svenske og det norske. De vil slet ikke kunne sælge til de samme marginer, som de er vant til,« vurderer han.

Dustin har vokset sig til gigantstørrelse gennem aggressivt postordre-salg af it-produkter til erhvevslivet samt i mindre grad forbrugerelektronik. I fremtiden vil man i højere grad fokusere på onlinesalget, mens det traditionelle butiks-koncept ifølge direktøren nu anses for at være en uddød forretningsmodel. Samtidigt skal forretningen være endnu større.

»Strategien er at vokse såvel organisk som gennem opkøb samt at udbygge den geografiske base,« siger Harald Mix, der er partner i Altor Euity.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S