Dansker satser tre mio. på tysk casino-site

En dansker har købt det eftertragtede domænenavn Casino.de for cirka tre millioner kroner.

Danske Jan Balslev har taget en chance.

Via sit firma Balslev Media ApS i Holstebro har han netop købt det tyske domænenavn www.casino.de for 400.000 euro (cirka 3.000.000 kroner).

Balslev mente, at domænet var den høje pris værd, fordi det både er kort, og så har han en forventning om, at mange brugere vil finde vej udelukkende ved at taste navnet i browserens adresselinje. Den store interesse for poker og casinospil på nettet skal med andre ord lokke tyskerne indenfor.

Casino.de er allerede blevet forsynet med en tysk version af Balslev Media ApS' anden portal Online-casinos.com. Det erklærede formål med siderne er at give spil-interesserede mulighed for at finde saglig information om online gambling. På siderne kan man for eksempel finde gratis træningsspil med instruktioner, så man bliver bedre klædte på, inden man prøver kræfter med de rigtige spillesider.

Men den danske internet-entreprenør har selvfølgelig ikke sendt tre millioner sydpå alene for at hjælpe nettets mange spillere. Der skal tjenes penge på bannerannoncer og affiliated marketing.

Hvor lang tid vil det tage for at tjene din investering hjem?

»Arh, der går nok nogle år. Men nu har vi også arbejdet i nogle år på vores portal, så vi mente, at den fortjente et godt domæne,« siger Jan Balslev.

Han tog selv kontakt til den tidligere ejere af Casino.de. Betalingen blev gennemført via betalingstjenesten Escrow.com, hvor hverken sælger eller køber modtager noget, før de har opfyldt deres forpligtelser.

Er der tale om godt gammeldags jysk købmandsskab?

»Det vil tiden jo vise. Men vi er fortrøstningsfulde,« siger Jan Balslev.

Domænet Casino.de har tidligere været ejet af Deutsche Bahn og senest et offshore selskab.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S