PBS taber på Jysk It Center

Stribevis af klager til PBS over ulovlig hævning på dankort efter Jysk IT Center-forlis. PBS forundret over forløbet.

Konkursen hos onlineforhandleren Jysk It Center i Silkeborg får PBS til foreløbig at notere sig for et muligt tab på flere hundrede tusinde kroner. Flere kunder hos onlineforhandleren har angiveligt ikke fået de varer, som de har bestilt, og da Jysk It Center ifølge anklagen ikke har sendt varen til kunderne, men derimod har hævet pengene på kundernes dankortkonto, har kunderne i stedet klaget til deres bank.

Nu er klagerne sendt videre til PBS, der står bag dankortet, og her siger pressechef Søren Winge, at PBS den seneste måned har fået op til 50 indsigelser fra kunder gennem deres banker.

»Vi har indtil videre fået indsigelser for et par hundrede tusinde kroner,« siger Søren Winge.

Indsigelserne går tilbage til midt i oktober, og det får Søren Winge til at undres over at så mange klager handler om betalinger, der ligger inden konkursdagen 17. november.

»Der er påfaldende mange indsigelser før konkursen,« siger Søren Winge.

Usædvanlig banktræk

Han understreger, at PBS endnu ikke har besluttet sig, om man mener de mange dankorttræk er ulovlige, men vurderer, at det er »relativt udsædvanligt« at der ved køb af standard-it, bliver hævet penge uden at varen bliver sendt.

»Det er meget sjældent, at man systematisk trækker pengene på kundernes konto uden at sende varerne,« siger han.

Det er dog for tidligt at sige, om PBS vil politianmelde ledelsen bag Jysk It Center for bevidst at have lænset kundernes konto.

»Det kan være en principiel beslutning at politianmelde, men det vil ikke bringe os tættere på vores krav, da der ikke er store chancer for at få pengene,« siger Søren Winge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere