HP uddanner egne sælgere

Mangel på sælgere tvinger HP og deres partnere til aggressiv rekruttering af nye medarbejdere. Uddannelsesprojekt skal skaffe 18 nye sælgere til udvalgte HP-partnere øst for Storebælt.

Mangel på arbejdskraft i salgskanalen får HP til at lancere nyt uddannelsesprojekt, som i et kombineret kursus- og træningsforløb på et halvt år skal uddanne 18 nye sælgere til en række af firmaets partnere i salgskanalen.

I alt ni HP-partnere er med i det nye projekt. Hver partner ansætter to studerende, og sammen med HP finansierer partnerne kurser og træning i salgsteknik og produktkendskab. Lederen af HPs »IT Sales Academy«, Morten Jensen fortæller, at det er HPs ønske om aggressiv vækst, der tvinger firmaet ud i det utraditionelle initiativ.

»Vi har præsenteret vores partnere for vores planer og bedt om deres kommentarer, og svaret var, at de gerne ville være med, men at mangel på hænder og hoveder kunne ødelægge planerne,« siger Morten Jensen til CRN.

»Set fra vores synspunkt er der ingen ide i at partnerne hugger medarbejdere fra hinanden. Derfor er det for os et spørgsmål om at finde de rigtige folk til vores partnere, og findes de ikke, må vi skabe dem selv,« siger Morten Jensen.

HP erkender åbent, at fokus i de planlagte uddannelsesforløb er på firmaets egne produkter. For hver undervisningstime, der bruges på ren salgsteknik, bruges der to timer på målrette produkttræning, fortæller Morten Jensen.

»Vi har sagt til vores partnere, at betingelsen for vores opbakning om projektet er, at der er fokus på på HPs produkter,« siger Morten Jensen.

De 18 nye sælgere starter i deres nye job den 1. august. Der er planlagt eksamen - hvor de studerende kan dumpe - i slutningen af januar 2008. Det første hold studerende er rekrutteret øst for Storebælt, men ifølge Morten Jensen er der interesse blandt HPs partnere i resten af landet.

»Vi har tilsagn fra tæt på en snes partnere vest for Storebælt om, at de er interesserede i at være med, så vi overvejer at gentage forløbet i foråret 2008,« siger Morten Jensen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S