HP rydder op blandt guldpartnere

Flere orhandlere, der ikke lever op til specialiseringskrav, risikerer at miste guldstatus hos HP. Nye parterne står på spring til at overtage guldcertificeringerne.

En oprydning hos Hewlett-Packard vil få antallet af forhandlere med guldstatus til at falde fra de nuværende 26 til 25 til efteråret, når producenten har gået sine partnere efter i sømmene.

Den eftertragtede guldstatus kan fås af de forhandlere, der har de rette certificeringer hos deres medarbejdere, men hvis de certificerede ansatte ikke længere er hos virksomheden, eller medarbejderne ikke har opdateret certifikationer, mister virksomheden sin guldstatus.

HP’s partnerdirektør, Anders Herløv er nu ved at gennemgå guldpartnerlisten, og han forventer, at flere forhandlere står i farezonen for at falde fra.

»Der er et par forhandlere, der skal stramme sig an. Der er en eller to, måske tre, der ikke klarer skærene,« vurderer han.

Omvendt er der andre forhandlere, der kan blive lukket ind, vurderer han.

»Der er et par stykker, der står på vippen til at komme ind. Jeg regner med, at vi er 25 guldpartnere når vi når til første november,« siger Anders Herløv.

I andre lande, såsom Storbritannien, vil Hewlett-Packard bruger efteråret til at luge gevaldig ud i deres partnerprogram og fratage guldstatus fra op imod 30 procent af partnerne. Det vil blandt andet gå ud over forhandlere, der har fået guld på grund af et stort salg af supplies. Men I Danmark har ingen partnere fået deres guldstatus på grund af salgsvolumen. Herhjemme er tildelingerne sket i kraft af medarbejdernes certificeringer, og her er der ikke sket nogen ændringer af betingelserne, forklarer Anders Herløv.

»Ingen forhandler er blevet guldpartner fordi de har nået en beløbsgrænse. Medarbejderne skal have opdaterede deres certificeringer, men vi har ikke strammet indholdet,« siger Anders Herløv.

Partnerdirektøren oplyser, at efterårets guldstatus vil blive givet til både landsdækkende og lokale forhandlere.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere