Politi sigter onlinesvindlere

Fire personer bag bedrageri ved køb af onlinevarer med stjålne dankortkoder. Godigital lurede svindlerne.

Københavns Vestegns Politi er ved at lægge sidste hånd på en sag om svindel med dankortkoder. Svindlen blev begået af en gruppe på fire personer, der købte forbrugerelektronik, computere og smykker med koder fra andre menneskers betalingskort.

Det lykkedes gruppen at gennemføre 20 svindelkøb i forskellige webbutikker, og de havde tilsammen fået leveret varer for 200.000 kroner. De fire er nu sigtet for bedrageri efter straffelovens § 279, der kan give fængsel i op til halvandet år.

Ifølge fungerede vicepolitiinspektør Henning Nielsen fra Vestegnens Politi er der sket flere og flere tilfælde af svindel med kortkoder i takt med at elektroniske betalinger bliver mere udbredte.

»Vi ser mere af den slags kriminalitet end for tre år siden,« siger Henning Nielsen.

Udover de svindelnumre, som gruppen gennemførte, lavede gruppe også yderligere 50 andre forsøg på svindel. En af de virksomheder, som blev forsøgt svindlet var Godigital.dk i Århus, hvor bedragerne i juli bestilte kameraudstyr for 33.000 kroner. Men da daglig leder Flemming Danielsen anede uråd og ikke kunne komme i kontakt med køberen, lod han være med at sende varerne.

»Vi har endnu ikke tabt penge, da vi hver gang har været heldige og kunnet gennemskue svindlen. Enten ved at der bliver handlet for meget store beløb, kunden er umulig at kontakte, leveringsadressen ikke eksisterer eller kunden har bedt om at få varerne leveret post restante,« siger Flemming Danielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere