Grønne guruer i Helsingør

Manden, der beregnede CO2-udslippet ved en internetsøgning er sammen med Microsofts miljøchef hovednavnet ved en grøn it-konference senere i denne måned.

To grønne it-guruer er den 28. maj hovedtalere ved en mini-konference om klimavenlig datahåndtering, som IT Branchen står bag sammen med foreningen Klima-it.

 

Fra Harvard University deltager it-forskeren Alex Wissner-Gross, der tidligere på året stjal overskrifter i alverdens medier for sin beregning af hvor meget CO2, der bliver frigjort ved en internet-søgning. Wissner-Gross har speciale i, hvordan man beregner it-systemers konkrete miljøpåvirkning frem for det normale fokus på overordnede CO2-statistikker. Hans ambition er at skaffe viden, der kan gøre det lettere for it-professionelle og brugere at forholde sig til deres egen påvirkning af klima og miljø.

 

Det andet hovednavn er Microsofts miljøstrategiske chef, Rob Bernard, som vil tale om miljøudfordringen set fra Microsofts position som den globalt set førende udbyder af software. Bernards fokus er ligesom sin Harvard-kollega at integrere miljøhensyn i kundernes forretning.

 

Hos IT Branchen siger underdirektør Henrik Egede, at konferencens fokus på datahåndtering bunder i den voldsomme vækst, som er i gang både i internettrafik og mængde af lagrede data.

 

»Internettrafikken i verden stiger med 50-60 procent årligt, samtidig med at datamængderne stiger tilsvarende. Samtidig er store del af verden ved at koble sig på nettet. Derfor stiger udbygningen af datacentre voldsomt i øjeblikket. Sker den udbygning på konventionel vis, vil det have ret ubehagelige miljøkonsekvenser. Branchen er i risikozonen for at ende som klimaskurk, men samtidig har vi også muligheden for at blive helte,« siger Henrik Egede.

 

Konferencen, der afholdes i Marienlyst ved Helsingør løber af stabelen parallelt med at It- og Telestyrelsen er vært for en international OECD-konference, om informationsteknologi og miljø.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere