Artikel top billede

Microsoft Worldwide Partner Conference:: Microsoft hæver overliggeren for partnere

Det næste halvandet år bliver sandhedens time for Microsoft-partnere, som fremover skal vænne sig til at blive målt og vejet på kompetencer og kundetilfredshed.

NEW ORLEANS - Microsoft ændrer spillereglerne i sit partnerprogram og stiller skrappere krav til sine forhandlere. I løbet af de næste 18 måneder indfaser softwaregiganten et nyt sæt standarder, som skal gøre forhandlere og partneres styrker og svagheder mere synlige for kunderne. Samtidig opruster Microsoft partnersamarbejdet med et webbaseret community, som både skal styrke innovation såvel som partnernes relationer til kunder, andre partnere og moderskibet i Redmond.

Det reviderede partnerprogram, Microsoft Partner Network, blev mandag præsenteret på Worldwide Partner Conference (WPC) i New Orleans. I en keynote til de 7.000 deltagende partnere sagde Microsofts globale partnerchef Allison Watson, at de nuværende partnerkategorier som Certified Partner og især Gold Partner skal peppes op med mere præcise og detaljerede angivelser af partnernes kompetencer og evner.

Desuden vil Microsoft løbende måle kundernes tilfredshed med partnerne, som et led i at styrke Microsofts konkurrenceevne.

»Vi vil belønne de partnere, der investerer i at blive mere konkurrencedygtige og som skaber større kundetilfredshed,« lød det blandt andet fra Allison Watson.

Det nye partnerprogram markerer, at Microsoft satser på at bruge den økonomiske krise, som et springbræt til at vinde nye markedsandele på et marked, hvor kunderne efterspørger løsninger, der kan reducere omkostninger. Samtidig har den stadig bredere palet af produkter og services, som Microsoft og selskabets partnere har på hylderne udhulet de eksisterende partnercertificeringer.

Pointen understreges af, at Microsoft inden for det næste år vil lancere det største antal nye produkter i selskabet historie med Windows 7, den opdaterede Office-pakke 2010 og det virtuelle styresystem Azure som nogle af de vigtigste.

Ifølge Allison Watson er opstramningerne af partnerprogrammet udløst af et bredt ønske blandt partnere om større differentiering, som vil styrke dialogen med kunder. Rent økonomisk vil Microsoft samtidig indføre et princip om belønning af partnere, som i kraft af udvikling og innovation genererer større salg i andre dele af Microsoft-universet.

De nye standarder i partnerprogrammet indfases over det næste halvandet år, men endnu er de endelige krav til partnerne ikke fastlagt, siger Allison Watson, som på en pressekonference præciserede, at hun ikke forventer, at de nye krav vil indskrænke antallet af partnere.

»Vi vil sikre, at vores partnere holder et niveau, hvor de er foran kunderne. det er forudsætningen for at skabe den værdi, som er grundlagt for både vores og partnernes forretning,« sagde hun.

I Danmark har Microsoft omkring 3.500 partnere ud af de i alt cirka 640.000 partnere på verdensplan. Partnere står for cirka 95 procent af Microsofts omsætning.
 




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere