HP: Hamrende flot tredjeplads

På trods af en tredjeplads i kapløbet om vækst på det danske marked, mener HP, at de har præsteret en indsats helt uden sidestykke på det danske marked.

Efter at være endt på en tredjeplads i jagten på vækst på det danske pc-marked forsvarer HP deres indsats, og kalder deres vækst på syv procent for »vildt imponerende«. Det sker som et forsvar på en artikel på crn.dk i fredags, der viste, at både Asus og Acer har vundet mere frem på markedsandele end HP.

Hewlett-Packards kommunikationschef, Henrik Kirkeskov mener ikke, at påstanden om at Acer og Asus vokser mest er dækkende. Det er ikke er svært for Asus at have så store procentmæssige vækstrater, forklarer han, når de som udgangspunkt har en meget lille markedsandel.

»Det som HP præsterer på det danske pc-marked er helt uden sidestykke. Det er direkte urimelig at skrive, at HP kun kan udvise små vækstrater,« siger Henrik Kirkeskov.

Ifølge foreløbige tal fra analysehuset IDC har HP i årets første kvartal øget deres salg bærbare og stationær computere med syv procent. Det placerer HP på en tredjeplads i kapløbet om væksten i markedsandele. Acer kom på en andenplads med en vækst med 12 procent.

i samme periode voksede Asus med 761 procent, især på grund af deres lancering af de små minibærbare. Deres markedsandel var sidste år så lille, at den var nærmest ikke-eksisterende. Det er derfor nemt at vise en stor stigning når man bruger procentregning, da udgangspunktet er forsvindende lille.

Men også i absolutte tal kan HP kun komme op på en tredjeplads i jagten på væksten. HPs vækst på syv procent svarer til en stigning i salget på 7.082 computere, mens Acer øgede deres salg med 7.264 og Asus rykkede fra alt og alle på markedet med en stigning i salget på hele 15.104 enheder, mere end dobbelt så meget som væksten hos nummer to og tre.

Alligevel er kommunikations-chefen stolt over HPs præstationer, da væksten ligger på de professionelle maskiner.

»Jeg syntes stadig det er hamrende flot, for vi har ikke haft de billige mininotes før i forrige måned,« siger Henrik Kirkeskov.

Hos IDC, der står bag undersøgelsen, siger senioranalytiker Anders Elbak, at det er ordkløveri at diskutere hvem der vokser mest, da HP har klaret sig ganske udmærket i betragtning af at markedet som helhed er faldet med to procent.

»Det man skal lægge i det, er at, Asus har formået at holde fast i deres first mover-fordel. Det er flot,« siger Anders Elbak.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere