IBM og DCC klar til at ryge fredspibe

IBM siger ja til at mødes med brokeren DCC for at diskutere, hvordan der kan skabes større åbenhed om brokernes rolle i IBMs salgskanal.

Brokerdistributøren DCC og IBM Danmark gør nu klar til at tænde fredspiben, efter at IBMs danske partnerchef Ulla Theil i forrige uge kritiserede brokernes rolle i den danske salgskanal.

Ulla Theils kritik gik især på, at nogle brokere fører sig frem over kunder som om de er officielle IBM-partnere. Det betyder, at IBM Danmark har mulighed for at få indsigt i hvilke produkter, der bliver udbudt på markedet - og ikke mindst at kunderne risikerer at få varer, som ikke er omfattet af den normale garanti og service fra IBM. Ulla Theils kritik rettede sig blandt andet mod DCC, som via en aftale med IBM i Europa kan sende varer på markedet uden at IBM Danmark har mulighed for at følge med i, hvad der foregår.

Kritikken blev afvist af DCCs direktør, som samtidig tilbød IBM Danmark indsigt i DCCs IBM-forretning.

Nu tager Ulla Theil DCC-direktøren på ordet.

»Kent Jeppesen inviterer jo til at vi mødes, og det tilbud tager jeg selvfølgelig imod,« siger Ulla Theil, som dog ikke ønsker at konkretisere, hvilke emner hun vil tage op på det kommende møde.

Hos DCC er Kent Jeppesen glad for at IBM Danmark tager imod den fremstrakte hånd.

»Vi er jo alle sammen voksne mennesker, så vi vil nok mødes inden længe for at afklare de forskellige synspunkter, der er. Vi er nødt til at diskutere den aftale vi i DCC har med IBM i Europa, men også spørgsmålet om, hvordan man kan blokere for, at der kommer falske varer ind på det danske marked,« siger Kent Jeppesen.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S