It-profil:: Slapper af som handy-kvinde

Maja Christiansen er salgschef i Sirius It. Hun nyder at gå hårdhændet til værks, når familiens patriciervilla skal renoveres.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?

Det fantastiske ved denne branche er dynamikken, den konstante udvikling, og de muligheder det giver. Det giver rig mulighed for at benytte kreative evner i løsning af komplekse problemstillinger.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
At jeg har været med til at gøre en forskel.

Og hvad er du mindst stolt af?
Jeg er ikke så stolt af de perioder, hvor jeg har prioriteret arbejde over tiden med min familie. I pressede perioder kan det blive til rigtig mange arbejdstimer. Jeg er dog blevet bedre til at planlægge, hvornår jeg lægger timerne, og dermed har jeg minimeret den negative effekt af mit fravær derhjemme.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jeg er så heldig at have arbejdet sammen med mange forskellige mennesker, som har betydet meget for mig, både her og i udlandet, så jeg kan ikke pege på en speciel person.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg kan ikke forestille mig en anden karriere, som jeg hellere ville have. Energien og pulsen i branchen, kombineret med kompleksiteten passer perfekt til mig.

Hvad laver du om 10 år?
Jeg er i et job af samme type som jeg er nu – et sted hvor jeg gør en forskel, har medindflydelse, bliver udfordret og ofte har mange bolde i luften.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Jeg vil helst ikke undvære de udfordringer og komplekse problemstillinger, som mit arbejde giver mig. Jeg trives godt med kombinationen af behov for hurtige beslutninger og det mere strategiske.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Jeg kan ikke se nogen realistiske trusler, da det fx vil kræve, at behovet for innovation og effektivisering forsvinder. Alle har et ønske om at gøre ting bedre, og derfor vil der altid være behov for nytænkning i forhold til it-understøttelse

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Jeg ville støtte stærkt op om de igangværende tiltag vedrørende standardisering og effektivisering af it i staten og være med til at sikre fremdrift og positiv ånd om projekterne. Og så ville jeg benytte enhver lejlighed til at oplyse omkring både små og store succeser, herunder hvilke fordele der er opnået ved de forskellige tiltag.

Hvordan takler du arbejdspres?
Overblik, prioritering og delegering. Og særligt efter pressede dage tager jeg hjem og er sammen med mine børn – det sætter livet i perspektiv og sikrer, at jeg hele tiden husker, hvad det er, der er vigtigt. Jeg er samtidigt så heldig at være landet i en virksomhed, som fokuserer meget på at der skal være en god balance mellem arbejds- og privatliv – en sådan virksomhedskultur betyder rigtigt meget i den sammenhæng.

Hvordan kobler du af?
Jeg er sammen med familie og venner, og så holder jeg af at udføre fysiske opgaver, hvor jeg med det samme kan måle resultatet. For eksempel i forbindelse med renovering af vores kælder: Det var fantastisk at nedbryde vægge.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere