Artikel top billede

CRN bag nyt Grøn it-site

Sammen med vores søstermedie ComON søsætter CRN i dag et nyt nyhedssite, der har fokus på grøn it. Green IT, hedder det nye site.

Samtidigt med at bøgen springer ud er de to danske it-medier CRN og ComON sprunget ud som grønne talerør for et renere, mere Co2-venligt og langt mere grønt miljø.

Det sker med lanceringen af Green IT – et nyt Mediaprovider-site, der skal være nyhedscentral for dybdeborende, kritiske og generelt oplysende nyheder og feature-artikler om informationsteknologiens betydning for miljøet på godt og ondt.

Lanceringen af Green IT kommer samtidig med, at CRN har udsendt et særtillæg, der udelukkende beskæftiger sig med grøn it.

På den nye fælles hjemmeside kan man læse om hvordan grønne ambitioner konverteres til guld på bundlinjen, sådan som man har gjort det hos it-firmaet Atea. Det nye site kan også berette om fremtidens avancerede elbiler, som vil kræve langt mere intelligens i elnettet, men til gengæld gøre det nemmere at udnytte vindkraft. Centrum for den udvikling befinder sig i dag på Bornholm.

Green IT kigger også på virksomhedernes brug af begrebet grøn it som tom reklame-floskel, og på Elsparefondens vejledning til virksomhederne om de besparelser, som miljøvenlige server-løsninger rummer.

Indholdet og den løbende nyhedsdækning på det nye site står journalisterne på ComON og CRN for i fællesskab.

Sitet kan ses på greenit.crn.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere