Danmark er stadig i besiddelse af topekspertise på antenne-teknologi.
Derfor er det lidt af et dreamteam, der er sat sammen i et nyt fireårigt forskningsprojekt, som Højteknologifonden nu har valgt at støtte med en bevilling på 25 millioner kroner.
Teamet består af danske og amerikanske antenne-forskere. Målet er populært sagt at finde mobilantennernes hellige gral.
De færreste danskere skænker antennen i deres mobil mange tanker, men designet af den er yderst komplekst.
”Mange tror, antennen bare er et simpelt stykke metal. Men designet er faktisk en videnskab for sig,” siger Morten Christensen, der er forskningschef i Molex Interconnects antenne-afdeling.
Når der både skal fanges GSM-, GPS-, Bluetooth- og Wifi-signaler i en mobilantenne, bliver konstruktionerne så avancerede, at de næsten kan minde om monoque-konstruktionen i en formel 1- racer.
Men det er en helt anden konstruktion, man bør kigge på, hvis man vil forstå antenne-designernes udfordringer:
”Man kan sammenligne det med en højttaler. For at kunne gengive de fleste frekvenser ordentligt, skal den have et kabinet af en vis størrelse og kvalitet. Jo større kabinet, jo dybere toner. En antenne skal også have plads omkring sig for at kunne skabe resonans og omdanne de modtagne signaler. Manglende plads og tilstedeværelsen af metal i nærheden af antennen er de to store udfordringer, man slås med,” forklarer Morten Christensen.
Mens en højttaler arbejder med luftsvingninger, arbejder en antenne med elektronsvinger. Princippet er overordnet set det samme.
Mens mobildækningen de fleste steder i Europa er tilstrækkelig høj til at man sjældent får problemer med at modtage signalerne, så er dækningen – og kravene til antennen et langt vigtigere parameter i USA og mange andre egne af kloden.
Og antenne-udfodringerne ventes ikke at blive mindre i fremtiden, hvor flere og flere forskellige radiosystemer kommer til, og designet af apparatet gør pladsen til en endnu større udfordring.
Men de folk, der nu skal konstruere fremtidens super-antenne, er angiveligt nogle af de bedste på planeten til lige præcis mobilantenne-kontruktion.
Teamet, der består af folk fra Aalborg Universitet, der længe har været førende på området, de to nordjyske teknologivirksomheder Molex og Infinion og det amerikanske specialistfirma WiSpry ,samarbejder om udfordringen, der får det amerikanske selskab til at etablere en afdeling i Aalborg.
Det fireårige projekt får et samlet budget på 48 millioner kroner, og beløbet ledsages af tilsvarende store ambitioner hos professor og antennespecialist Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer:
”Det her kommer til at få kæmpe betydning. Ikke bare for mobilkommunikation men for al trådløs kommunikation. Samtidig bygger vi videre på den unikke ekspertise inden for antenneteknologi, som er opbygget i Nordjylland gennem mange års samarbejde mellem virksomheder og universitetet. Jeg tror på, at det vil føre en masse med sig," siger Gert Frølund.
Almindelige forbrugere har vænnet sig til, at mobile apparater konstant bliver mindre. Men ifølge professor Gert Frølund er de forventninger blevet sværere at indfri, i takt med at der er proppet nye teknologier og nye krav til modtagelse af radiobårne signaler ind i mobiltelefoner og andet bærbart udstyr.
”Vi har siden midten af 1990'erne kæmpet med at få mere og mere båndbredde ud af billige antenner, som skal dække et støt voksende antal mobile kommunikations-bånd og standarder. Det har øget størrelsen på antenne- og RF-delen, og det er et problem, fordi markedet efterspørger små apparater. Samtidig har det været nødvendigt at føje stadig flere byggeblokke til designet, og det truer systemernes effektivitet. Men nu går vi radikalt til værks og gør noget ved det helt fra bunden," lover Gert Frølund.
