Priserne på engrospriser på fastnetabonnementer - leveret over TDC's kobbernet - står over for en mindre revolution.
Fra tidligere at have fastsat prisen som TDC's detailpris over for kunden - minus en rabat til at give rum til detailsalget - så har IT- og Telestyrelsen nu besluttet at bruge en helt anden medtode: Historisk Omkostninger (HO).
"Vi forventer, at det vil give lavere engrospriser på fastnet-telefoni," siger Filip Sundram, souschef i IT- og Telestyrelsens markedskontor, til CRNs søstermedie ComON.
Metoden skal sikre, at TDC ikke sætter prisen på fastnet-telefoni på et unaturligt højt niveau, skriver styrelsen i afgørelsen, der blev offentliggjort onsdag eftermiddag.
Bladrer i TDC's regnskabsbøger
Det er først til sommer, at IT- og Telestyrelsen er klar til at fortælle om de nye prissatser. Inden da skal telemyndighedens embedsmænd kigge dybt i telegigantens regnskaber for at finde ud af, hvor mange penge TDC har brugt på at etablere kobbernetværket. Efter at have bladret gennem bøgerne, bestemmer embedsmændene, hvor mange penge konkurrenterne skal lægge hos TDC for at leje af nettet til PSTN- og ISDN-abonnementer, altså traditionel telefoni.
IT- og Telestyrelsens embedsmænd har gumlet på en del overvejelser, inden de tog skridtet om at gå fra den ene beregningsmodel til den anden. HO-metoden minder om den kendte LRAIC-model, der finder omkostningerne for at drive et telenet. Styrelsen kan ifølge teleloven ikke bruge LRAIC-modellen på engrospriserne på abonnementerne, og derfor bruger de HO-metoden i stedet.
Vurdering: Risiko for prisklemme er lav
Fordelen ved den forrige model, kaldet "Retail minus-metoden", var, at TDC, der sidder på 77 procent af fastnetmarkedet, ikke kunne presse de 36 konkurrenter ud af markedet ved at sætte en kunstigt lav pris i en såkaldt prisklemme. Tidligere har telestyrelsen vurderet, at der var en risiko for en stigende pris på rå kobber. I realiteten ville det kunne medføre en prisklemme, hvis TDC valgte at presse detailprisen på fastnet ned under engrosniveauet.
Styrelsens gennemgang af TDC’s produktregnskaber fra 2007 til 2009 viser nu, at omkostningerne ved rå kobber har ligget stabilt inden for den seneste årrække. Prisen er altså lav, at risikoen for prisklemmer er ret lille, vurderer styrelsen.
Måske bedre for små konkurrenter
Et andet minus ved den den forrige model - "Retail minus-metoden" - var, at mange af TDC's konkurrenter var ret små. Der er et par enkelte store konkurrenter, Telenor og Telia, men ellers deler de 34 øvrige konkurrenter markedet. Det er altså nemt at komme ind på markedet, fordi TDC stiller infrastrukturen til rådighed, men det er vanskeligt at slå igennem. Derfor har TDC nogle væsentlige stordriftsfordele på detail-siden, som kan gøre det svært for mindre selskaber at konkurrere med TDC med den nuværende metode, vurderer styrelsen.
IT- og Telestyrelsen fastslår endeligt, at HO-metoden er baseret på de reelle omkostninger, som TDC har på at sikre kobberinfrastrukturen. Det betyder, at TDC får flere penge fra konkurrenterne, hvis TDC forbedrer infrastrukuren.
"Dette sikrer, at TDC ikke realiserer tab eller fortjenester over et rimeligt niveau, ligesom TDC, alt andet lige, ikke vil have noget incitament til at sænke kvaliteten på de udbudte produkter," konkluderer IT- og Telestyrelsen.
