IBM på charmeoffensiv

Itgiganten IBM vil styrke forholdet til forhandlere med SMB-løsninger.

Sammen med sit forhandlernetværk satser IBM nu på en udvidelse af selskabets SMB-løsninger, som går under navnet Express Advantage. I forbindelse med lanceringen af den nye version af Express Advantage stiller IBM også service og rådgivning til rådighed, hvor virksomheder, uanset om de er kunde hos IBM eller ej, kan ringe og diskutere løsnings- og forretningsmuligheder med IBM.

Administrerende direktør Bo Povlsen fra Soft Design A/S, der gennem 22 år har været i partnerskab med IBM ser en række fordele i den nye version af Express Advantage-pakken.

»Med Express Advantage kombinerer IBM et stærkt partnernetværk med øget service samt en række hardware- og softwareløsninger, der er justeret og målrettet, så de imødekommer de typiske behov hos mindre og mellemstore virksomheder,« siger Bo Povlsen og peger især på, at forhandlere får andel i IBM's markedsføringsressourcer og derved når ud til en langt bredere målgruppe.

Soft Design har således registreret deres egen løsning (Websydian Express) som en Built on Express løsning. Det betyder konkret, at IBM har blåstemplet løsningen til at indgå i Express Advantage porteføljen, og den vil dermed blive markedsført sammen med IBM's øvrige Express produkter. Der er pt. 12 partnere i Danmark, der har registreret deres løsning som en Built on Express løsning.

Soft Design frygter ikke, at det tættere samarbejde med IBM kan friste kunder til at handle direkte med IBMs konsulentafdelnge Global Services, der varetager direkte salg til slutkunder og dermed undergrave forhandlerenes kundeporteføljer.

»Der er intet i denne verden, der er sikkert, men jeg har aldrig oplevet, at IBM har hugget en kunde fra os. Derimod har jeg gennem tiden fået en hel de leads som udspringer af samarbejdet med IBM. Det er helt fair, at IBM vil ind på markedet, men jeg er overbevist om, at der er plads til os allesammen både på kortere og længere sigt. Global Service har ikke mulighed for at gå ned i markedet på samme måde som de selvstændige forhandlere, og derfor er det interessant for dem at få deres forhandlerpartnere stærkere på banen,« siger Bo Povlsen.

Samme toner lyder fra IBMS partnerchef, Torjus Gylstorf, som lægger vægt på, at Express Advantage styrker det sæt af løsninger, som IBMs partnere kan levere.

»Det kundesegment, som vi har fat i her, har et meget lille overlap til de slutkundeløsninger, som vores partnere leverer,« siger Torjus Gylstorf.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S