Erik Søe bliver Lenovo EMEA-kanalchef

Efter to år skifter Erik Søe-Pedersen nu sin stilling hos Fujitsu-Siemens ud med en posten som Lenovos kanalchef for hele EMEA-regionen.

Fra første juni vil Erik Søe-Pedersen skifte stilling til konkurrenten Lenovo. Her får han som ny kanalchef ansvaret for optimeringen af partner-kanalen i hele EMEA-regionen.

Den administrende direktør for Lenovo Danmark Peter Juul Jørgensen er glad for, at han nu kommer til at arbejde under samme tag som Erik Søe-Pedersen.

"Vi er alle overordentligt tilfredse med at få en af branchens allerdygtigste folk, som kender kanalen ud og ind", siger en glad Peter Juul Jørgensen.

Erik Søe-Pedersens historiske tilknytning til IBM spillede ind i valget, men det var ikke den primære grund.

"Der er sket ufatteligt meget siden den gang, men det betyder da noget. Man kan sige han forlod IBM, og han kommer tilbage til Lenovo, men det vigtigste er, at han så knaldhamrende dygtig," siger Peter Juul Jørgensen.

Erik Søe-Pedersen har besat posten som salgs- og marketingdirektør hos Fujitsu-Siemens i de sidste to år, og før det var han ansat i 10 år hos IBM, hvor han havde ansvar for den nordiske PC-kanal.

Dermed er det på en måde en tilbagenden til hans gamle arbejdsplads, blot på et langt højere lederniveau end tidligere.

»Jeg ser meget frem til denne udfordring. Lenovo er en virksomhed i konstant udvikling efter adskillelsen fra IBM, og vi vil i fremtiden fokusere endnu mere på en konkret og klar kanal-strategi samt en tydelig eksekvering af denne, så både vores partnerne og i sidste ende forbrugerne får den optimale service og de bedste produkter,« siger Erik Søe-Pedersen og fortsætter

»Mit job bliver at udvikle og udvide kanalen i EMEA med fokus på både de eksisterende og kommende produkter. Og her er det naturligvis nødvendigt at have det rigtige setup, så alle partner bliver tilfredse. Da stillingen dækker hele EMEA kan jeg trække på min tidligere internationale erfaring fra bl.a. IBM, og jeg ser frem til atter at kunne fokusere på det internationale perspektiv og strategi-udvikling«

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S