Comwir tabte 40 millioner

Comwir kom ud af sit første halvandet år med et underskud på 40 millioner kroner og en negativ egenkapital. Selskabet får svært ved at nå sine mål, som kræver massive opkøb.

I januar blev Flemming Østergaard - også kendt som Don Ø - hovedaktionær i it-forhandlervirksomheden Comwir, da selskabet et år efter sin opstart måtte have tilført yderligere 20 millioner kroner som tilskud til den oprindelige startkapital.

Nu er selskabet atter i pengenød og må have tilført nye 20 millioner kroner, fremgår det af selskabets netop offentliggjorte årsregnskab. Tallene, der dækker Comwirs første 17 måneder, viser et underskud på 40 millioner kroner og en negativ egenkapital på 11 millioner.

Comwir har knap 60 medarbejdere og lever af at sælge hardware og software til danske virksomheder.

Selvom de fleste branchefolk betragter omsætningens størrelse som en nøgleparameter for hardwaresalg, fortæller Comwir intet om sine omsætningstal i regnskabet, og direktør Jakob Thye ønsker heller ikke at oplyse tallet overfor CRN's søstermedie ComON.

Der var ellers meget ambitiøse planer om at nå 3,3 milliarder kroner i omsætning efter tre år, der ved selskabets start i 2005 skaffede Comwir godt med spalteplads i medierne.

Adspurgt om han trækker i land i forhold til de oprindelige udmeldinger, svarer Jakob Thye:

»Nej, joh, et eller andet sted gør jeg vel. Men hvis vi når 70 procent af målet, så vil jeg altså være ganske godt tilfreds. Vi er da stadig ambitiøse, og vi har stadig en treårsplan, men med de 3,3 milliarder var der jo også det aspekt, at vi gerne ville have noget omtale i starten,« siger han.

De meget store omsætningstal kan Comwir ikke nå uden at overtage andre it-forhandlere, erkendes det i firmaet. Men mulige opkøbsegnede konkurrenter er der blevet betragteligt færre af siden Comwir startede som udbryderforetagende fra det daværende Atea.

Jakob Thye fortæller, at han forsøgte at overtage dele af den islandsk ejede hardwareforhandler Kerfi, da denne blev sat til salg for nylig. Men islændingene ville kun sælge hele butikken samlet, hvilket Comwir ikke var køber til.

»Desuden ville de have en pris, som slet ikke havde hold i realiteternes verden,« siger Jakob Thye.

Tidligere har der verseret rygter om et samarbejde eller endda fusion mellem Comwir og Asger Jensbys Netkoncept - der også gør sig i hardware.

»Men vi møder stort set ikke Netkoncept i markedet i dag. Det tager jeg som udtryk for, at der ikke rigtigt er noget at købe,« siger Comwir-direktøren.

Pengene til et eventuelt opkøb kan trods selskabets underskud skaffes til veje gennem mindst to af investorerne, Flemming Østergaard og Industri Udvikling, påpeger Comwir-direktøren. Han mangler bare at finde noget at købe.

»Jeg har noteret mig, at der ikke rigtigt er nogen af de større it-forhandlere tilbage, men nok en hel del mindre forhandlervirksomheder, der klarer sig godt. Dem kunne vi bestemt godt være interesserede i,« siger Jakob Thye.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S