EDS-køb trækker HP-regnskab op

Sidste års køb af den globale konsulentvirksomhed EDS holder HP omsætning oppe. Keld Jersild Olsen tilfreds med udviklingen.

Der er grund til at fejre det seneste globale kvartalsresultatet hos HP, mener den danske administrerende direktør Keld Jersild Olsen, der fortæller at det netop overståede kvartal viser en stabilitet, fordi det for andet kvartal i træk ikke er gået nedad. Der er kun et lille fald i den globale omsætning i forhold til samme periode sidste år på to procent til 145 milliarder kroner. Resultatet blev otte milliarder kroner.

Niveauet bliver dog i høj grad holdt oppe, fordi HP sidste år købte EDS, en konsulentvirksomhed med en årlig omsætning på 115 milliarder kroner, og i det netop fremlagte regnskab er EDS-tallene blevet taget med.

»EDS gør, at man holder en flad udvikling,« siger Keld Jersild Olsen.

Han er glad for HP’s globale resultat, som ifølge ham er sammenlignelig med danske HP-resultat. Det viser, at man har været i stand til at spare og få et overskud.

»Vi har stabiliseret vores salg, og det er positivt, at vi er i stand til at holde skindet på næsen og tage markedsandele indenfor for blandt andet bladeservere. Nu går vi bare og venter på, at kunderne begynder at købe igen,« siger han.

Med købet af EDS er HP’s servicedivision blevet den største del af HP med et globalt salg på 45 milliarder kroner
»En rekordresultat for services, tocifret vækst i omsætning i Kina og et solidt cash flow viser HPs evne til at skabe resultater,« siger HPs globale finansdirektør Cathie Lesjak.

Dermed har EDS-købet gjort den hidtidige største division, Personal Systems Group til den næststørste division i HP i koncernen. Den mistede 18 procent i forhold til sidste års omsætning, fordelt på både erhvervs- og privatmarkedet. Det var især desktop-pcer der fik en nedgang, men også bærbare computere mistede salg.

Enterprise storage- og server-omsætningen faldt 23 procent, et fald, der var jævnt fordelt over alle større produktgrupper,. Også software og printerdivisionen mistede omsætning og oplevede et fald i salget med henholdsvis 22 og 20 procent. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere