Rygte: Symantec-chef skal være Obamas handelsminister

Obama vælger måske Symantecs John Thompson som secretary of commerce.

Flere amerikanske kilder har onsdag peget på Symantecs koncerndirektør og bestyrelsesformand, John Thompson som Barack Obamas førsteprioritet for posten som handelsminister. Det skriver amerikanske CRN.

 
John Thompson erklærede sin støtte til Barack Obama allerede tidligt, da den nyvalgte præsident begyndte sin kampagne for Det Hvide Hus. Symantec-chefen er ikke ukendt med topstillinger i den amerikanske regering og har haft andre officielle stillinger, blandt andet i George W. Bushs nationale infrastrukturkommission.
 
En talsmand for Det Hvide Hus bekræfter, at Obamas kabinet har overvejet John Thompson, men at en beslutning endnu ikke er truffet.
 
I november 2008 annoncerede John Thompson, at han til april ville lade sig pensionere fra direktørstolen i Symantec, men at han ville fortsætte som bestyrelsesformand. Dengang sagde han, at han ingen interesse havde i en regeringsstilling, men at han bare vil »se forandring i Det Hvide Hus«.
 
Der er kun få ledige stillinger tilbage i toppen af Obamas nye kabinet, herunder jobbet som handelsminister foruden stillingen som national teknologichef, en nyoprettet post, der skal få det digitale USA op i cyberhastighed. Også denne stilling har tidligere været i spil for John Thompson, erfarer amerikansk CRN.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere