Stor drev-leverandør ind på det danske marked

Behavior Tech Computer Corporation - også kendt som BTC - kommer nu ind på det danske marked. Det sker gennem distributøren Pro-Components og internetbutikken PRC-Data. BTC er verdens femtestørste producent af CD-ROM-drev.

Den taiwanesiske producent er også kendt for sin produktion af tastaturer, DVD-drev, digitale kameraer og optiske computermus.

»BTC er meget anerkendt både i Østen og på det internationale marked. Selskabet har formået at udvikle prisbillige produkter af høj kvalitet, og det er sådanne produkter, vi tilbyder vores kunder. Derfor er vi meget glade for den distributionsaftale, vi har indgået med BTC,« siger Gerner Petersen, direktør for Pro-Components og PRC-Data.

I Pro-Components sortiment af BTC-produkter er der især lagt vægt på at få en stor del af virksomhedens udvalg af drev og brændere til CD og DVD ud på det danske marked. Enkeltdele fra BTC indgår også som standardudstyr i Pro-Components egen pc-produktion, oplyses det.

I 2002 solgte BTC udstyr for 320 millioner dollar. Leverandøren har 700 ansatte, inklusive medarbejderne på tre fabrikker i henholdsvis Taiwan, Korea og Frankrig.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse