Julen er et paradoks for mange. Dagligdagens regelsæt træder ud af kraft. Nationen mister dømmekraften og bliver ramt af en kollektiv momentan sindssyge.
Vi spiser for meget, drikker for meget, stresser for meget, og bruger alt for mange penge. Alt sammen i ly af traditionernes tilladelser, med afsæt i fejring af en vis herres fødselsdag som vi til daglig ikke skænker mange tanker.
Sild kan kun spises med fedt, og skal skylles ned med snaps, og selvom vi alle er udmærket bekendt med prisudviklingen i januar, skal der pakker under træet: Gavekort og penge duer ikke.
Når det værste hysteri er overstået tredje juledag, butikkerne er åbnet og gaverne skal byttes, og vi konstaterer opsætningen af udsalgsskiltene i vinduerne, så begynder et større paradoks at dukke op i horisonten.
Nu må det være slut, og eneste mulige udvej til den påtrængende lyst til forandring, qua omgivelsernes og traditionernes fastholdelse, er at rejse væk til næste år.
Måske er denne overdrevne polarisering af adfærd til jul versus den normale hverdag, en større inspirationskilde til nytårsforsætter end at deto sidste cifre i årstallet snart skal ændres, måske er årets mest fastlåste tradition medvirkende til vækkelse af behovet for forandring. Faktum erdet, at vi alle i denne tid rumler derudad med tanker om ønskede ændringer i vores liv.
Badevægten bliver støvet af og afprøvet. Løbeskoene bliver fundet frem. Nikotin-tyggegummi bliver indkøbt sammen med Femina med det årlige nytårs-slanketillæg. Nu må det være slut med det helbredsmæssige forfald. Ønsker om at blive en bedre partner, en bedre far, ja sågar en bedre medarbejder og i det nye år komme til tiden, nå sine budgetter, overholde deadlines og få orden på sit skrivebord blander sig i den stigende mængde af ønskede forandringsområder.
Statistikken viser dog, at allerede efter relativ kort tid er det så som så med fastholdelse af de ellers velmente og relevante målsætninger - målsætninger der føltes rigtige - så rigtige, at vi turde fortælle andre om dem trods faren for, at vi ikke vil kunne holde dem. Målsætninger som var i fin tråd med doktorens anbefalinger, datterens angst for at jeg vil dø af rygning, konens ønske om mere voksentid, eller chefens forbedringsønsker fra sidste personalesamtale.
Så hvad gik der galt?
En grundlæggende svaghed ved mange målsætninger er, at de ofte handler om, hvad vi vil undgå i stedet for, hvad vi vil opnå. Der er en verden til forskel på, om vi vil lade være med at ryge, eller vi har et ønske om én sund livsstil, om vi vil lade være med at komme for sent på arbejde, eller vi ønsker at være en pålidelig medarbejder. Om vi ønsker færre konflikter med konen, eller vi ønsker at blive en bedre partner.
Typisk vil en målsætning, der alene handler om, hvad vi ønsker at opnå have et større perspektiv, og en større forankring i den enkeltes følelse af ansvar for forandring.
En »Hvad ønsker jeg at undgå?«-målsætning vil oftest forankres i negative vendinger som, dårlig vane, dovenskab, slatten rygrad, eller overbevisninger om, at ens virkelighed er uforanderlig, at overvægten skyldes lavt stofskifte, at man kommer for sent på arbejde fordi man er B-menneske.
En »Hvad vil jeg opnå?«-målsætning vil altid kunne forankres i forhold til den enkeltes værdier, hvilket giver en markant forstærkning af ønsket om at nå målsætningen. Hvis ønsket om at være en pålidelig medarbejder forankres i værdien at være ansvarlig, så virker det pludseligt nærmest pinligt at komme for sent på arbejde hver dag.
Når den dårlige vane så alligevel inden udgangen af januar er vendt tilbage, kan det skyldes manglende bevidsthed om den positive intention, der ligger bag enhver adfærd, også den adfærd, som vi tilsyneladende ikke tilskriver andet end dårligdom. Når vi ikke er bevidste om, at overvægten samtidig giver os en følelse af pondus og tryghed, når cigaretten er en lille præmie for en veludført telefonsamtale, og det at ankomme sidst til afdelingsmødet i virkeligheden får mig til at føle mig betydningsfuld.
Forandring fryder er en sandhed med modifikationer, for i virkeligheden er ønsket om forandring altid forbundet med en vis frygt. For mange er alene frygten for ikke at ville lykkes med målsætningen nok til slet ikke at definere den.
En anden generel frygt er at miste den positive intention. Man kan godt undvære røgen og nikotinen, men den lille præmie er vigtigt for at komme igennem dagen.
Det mest almindelige, der går galt med nytårsfortsætterne, er, at de alene bliver ved tanken.
Tanker er toldfrie siger man, i virkeligheden betyder det, at tanker er uforpligtende, også selvom man deler dem med andre. Det er alene, når tanker fører til handling, at forandringsprocessen er i gang. Det er, når vi handler, vi begynder at lære. Så hvilke konkrete detaljerede handlinger, der skal udføres i forbindelse med den ønskede målsætning, er ofte det, der mangler, ikke kun i forbindelse med målsætninger ved nytårstid, men ved fastsættelse af målsætninger generelt.
Så hvor længe vil du blive ved med at tænke i stedet for at handle?
