Artikel top billede

C5-satsning gav succes for Bornerup

Frasalg af kontorforsyning og hardwareforretning har vendt op og ned på økonomien i Bornerup Datacenter , som nu satser ensidigt på C5- og Navision-løsninger.

Den nordjyske SMB-forhandler Bornerups Datacenter præsterede i 2008 sit hidtil bedste resultat med et overskud før skat på 890.000 kroner ud af en omsætning på cirka 15 millioner kroner. Overskuddet passer tydeligvis daglig leder og medejer Christians Søe-Larsen godt, efter at Bornerup i det foregående år måtte indkassere et underskud på godt en halv million kroner

Han mener, at succesen skyldes en total omlægning af forretningen efter at man inden for de sidste to år har frasolgt både kontorforsynings- og hardware-forretning til eksterne partnere. Den turrn around har stort set halveret omsætningen , men omvendt været sund for indtjeningsevnen

»Fra at vi handlede med hardware og kontorartikler er vi nu reduceret til ren C5- og Navisionforhandler, så man kan slet ikke sammenligne 2008-resultatet med tidligere regnskaber,« siger Christian Søe-Larsen.

Trods fokuseringen på Microsofts økonomisystemer har Bornerup ikke skåret ned på sin tilstedeværelse i det nordjyske, hvor hovedkontoret i Thisted fortsat suppleres med afdelinger i både Viborg og Aalborg.

»Vi har valgt at satse på det vi er gode til, samtidig med at vi fortsat samarbejder med lokale leverandører som blandt andet AC Intellicom i Aalborg, som vi også solgte vores hardware-forretning til.

I alt beskæftiger Bronerup i dag 17 medarbejdere, som betjener de cirka 3.000 C5-kunder plus de omkring 25 Navision-kunder, som udgør fundamentet for forhandleren.

»Vi lever mere af at lave løsninger end at sælge C5-pakker, og vi mærker, at C5 i øjeblikket rækker langt op i markedet i kraft, at den kører så godt på SQL-platformen. Det er der også mange store kunder, der kan bruge. Langt den største del af vores omsætning kommer via mund til øre-markedsføring blandt kunderne, og først i år har vi ansat en fuldtidssælger. Derfor tror jeg også, at vi kan holde skansen i år på trods af krisen,« siger Christian Søe-Larsen.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere