Forhandler-kritik af ny Sandberg-shop

En ny salgsservice fra producenten Sandberg vækker vrede i forhandlerkanalen. En ommer, siger formanden for CBC-kæden.

Sandbergs nye webservice møder kritik fra forhandlere. Den ny webservice gør det muligt for kunder at bestille produkter direkte fra Sandbergs katalog over blandt andet kabler, routere og højttalersystemer. Ved slutningen af købsprocessen skal vælge, hos hvilken af Sandbergs forhandlere, man ønsker at gennemføre handelen.
Men langt fra alle forhandlere har deres egen webshop, som kunderne kan blive viderestillet til. Og samtidig er de vejledende priser hos Sandberg langt fra altid de samme som hos forhandlerne.

I forhandlernes næsebor lugter det både af favorisering af web-forhandlere plus et mildt fysisk pres for at tilrette priserne efter producentens retningslinjer.

Direktør i Kontor Syd og formand for CBC-kæden, Svend-Aage Kjær, er stærkt irriteret over ikke være blevet orienteret om det nye initiativ, som han først er blevet opmærksom på i kraft af CRNs henvendelse.

»Sandberg skal nok kigge sig i spejlet og sige til sig selv, at det her er en ommer. Det virker klodset, og det mindste man kunne forvente var, at de havde orienteret om det på en pæn og ordentlig måde, så vi ikke skulle høre om det via pressen. Hvis den nye service reelt er forbeholdt webforhandlere, føler jeg virkelig, at de har et troværdighedsproblem,« siger Svend-Aage Kjær.

Han mener desuden, at Sandbergs service ikke tager højde for alle de øvrige handelsbetingelser som blandt andet fragtudgifter, og han truer samtidig med helt at droppe Sandberg som leverandører.

Hos Sandberg afviser direktør Erling Hoff Petersen kritikken og henviser til, at der er sendt orientering ud til forhandlerne, før det nye initiativ gik i luften.

»CBC skulle nok have kigget bedre efter i deres indbakke, men jeg kan kun beklage, hvis Svend-Aage Kjær føler sig dårligt informeret. Det er et nyt kanalkoncept, og når man kommer med noget nyt, er det naturligt, at nogle skal have lidt tid til at vænne sig til det,« lyder det fra Sandberg-direktøren.

Læs hele artiklen i det trykte CRN, der udkommer i dag.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest