Jeg bliver til stadighed overrasket over at se dygtige, driftige forretningsfolk, der i jagten på succes og statussymboler går så langt over stregen, at det ikke alene koster dem jobbet, men også en tur i fængsel.
Gate Gourmet-sagen, der på det seneste har trukket mange overskrifter, er et sørgeligt eksempel på en familietragedie, der specielt for de to børn er en ulykkelig virkelighed med en far, der har taget livet af sig, og en mor der efter al sandsynlighed skal adskillige år i fængsel.
Riskær, Stein Bagger, Kurt Thorsen og Peter Brixtofte er ligeledes gode eksempler på, hvor prisen for manglende evne til at kende forskel på dit og mit har haft alvorlige konsekvenser - både for dem selv og deres nærmeste.
Fælles for de eksempler er, at vi alle har nemt ved at distancere os fra dem, da de alle indeholder så store elementer af excentricitet i deres respektive personligheder, at de alle er megakendisser på højde med filmstjerner.
Anderledes er det, når vi læser om indkøbschefen fra Fona, eller sagen om Compare Support, hvor almindelige forretningsfolk tilsyneladende ikke har handlet efter bogen, med bortvisning og en politianmeldelse i afskedsgave efter lang og tro tjeneste.
Langt flere i antal er de sager, vi aldrig hører om. Alle de opsigelser og fratrædelser, der sker for overtrædelse af mindre forseelser, fusk med kørselsregnskabet, simpelt tyveri og videresalg af virksomhedens produkter, ulovligt brug af firma kreditkort m.fl.
Eller den helt banale: Kontorartikler til privat brug, eller to sodavand hver dag til hjemturen.
Sager, der fører til stop af ansættelsesforholdet, men sjældent bliver anmeldt for at skåne virksomheden.
Hvad går der galt?
Fælles for kendissvindlerne er, at de ofte slet ikke ser sig selv som svindlere, men som ofre for omverdenens misundelse og fordømmelse. Yderligere forklaringer er ikke relevante, da antallet er begrænset og personerne alene er interessante for Se&Hør.
Det er langt mere interessant, hvad der kan få en medarbejder i en virksomhed til at snyde for få tusinde kroner i sit kørselsregn-
skab eller rejseafregning, eller »låne« en af firmaets democomputere og sælge den på nettet.
Fra virksomhedens side er manglende kontrol årsag til rigtig mange uregelmæssigheder. De fleste virksomheder har masser af godkendelsesprocedurer for deres afregningsprocesser, men sker der i disse processer en reel kontrol, eller er der alene tale om påtegning af en krussedulle på et afregningsbilag eller et klik i et elektronisk afregningssystem.
Som chefer vil vi gerne vise tillid til vores medarbejdere og gør måske en dyd ud af ikke at kontrollere deres bilag eller lave en stikprøvekontrol en gang i mellem.
I nogle virksomheder er det ligefrem kulturen at omgå forretningsgangene omkring bilagskontrol. En regel, der altid har været gældende i alle de internationale virksomheder, jeg har været ansat i, er, at den højest rangerede altid skal betale ved interne restaurations- og barbesøg. Denne regel er åbenlyst blevet overtrådt i alle de virksomheder, jeg har været ansat i.
Jeg har sågar hørt om virksomheder, hvor det var tilladt at aflevere falsk kørselsregnskab for kørsel i egen bil, som kompensation for manglende lønudbetaling.
I mange virksomheder er forretningsgangene for bilagskontrol så omstændelige, at nogle laver nye systemer, der gør det mere smidigt at få regninger og bilag processet.
Alt i alt afstedkommer denne adfærd, at det er smart at omgå forretningsgangene, og når chefen gør det, så er det vel i orden, at jeg også gør det.
Som chefer har vi den adfærd hos vores medarbejdere, vi har gjort os fortjent til.
Hvor går din grænse for hvad der er dit og mit?
