Basware får stor ordre

Finske Basware, der etablerede sig herhjemme sidste år, har fået, hvad virksomheden selv beskriver som en stor ordre hos den danske udvikler af udstyr til satellitkommunikation, Thrane & Thrane.

Der er indgået aftale om Baswares software til elektronisk fakturabehandling. Systemet integreres direkte med Thrane & Thranes ERP-system Baan og behandler fremover alle indkomne fakturaer elektronisk, oplyses det.

I stedet for at sende fakturaer manuelt frem og tilbage mellem de forskellige personer, der henholdsvis tager imod fakturaen, kontrollerer den, godkender den, betaler den og til sidst arkiverer den, styres behandlingen nu elektronisk rundt mellem personerne via firmaets eget e-mail-system.

BasWares system blev valgt i konkurrence med en række andre produkter. I valget lagde Thrane & Thrane stor vægt på, at BasWare er en velkonsolideret international virksomhed, der har et gennemtestet produkt, som har været på markedet i mange år.
 
»Det er uhyre vigtigt, at leverandøren af de systemer, som får indflydelse på hele vores administration, også er at finde på markedet i fremtiden. Ellers er investeringen spildt. Som virksomhed vil vi ikke løbe nogen risiko på det punkt. Samtidig skal det også tilføjes, at BasWare præsenterede den bedste løsning og den, der var mest fremtidssikret,« fortæller Svend Åge Lundgaard Jensen fra Thrane & Thrane.

Siden opstarten på det danske marked i april 2002 har selskabet indgået aftaler med virksomheder som Rockwool, Debitel, HTH og Vest-Wood.
 
"Der er stor konkurrence på markedet - blandt andet efter pengeinstitutternes indtog på markedet. Men det er meget tilfredsstillende for os fortsat at vinde kontrakterne med de store selskaber foran konkurrenterne. Vores software giver hurtigt betydelige besparelser for kunderne, og derfor oplever vi, at der stadig er en stor interesse for at investere i elektronisk fakturabehandling trods de svage internationale konjunkturer. Vi er i kontakt med en lang række potentielle kunder og er desuden i afgørende forhandlinger med flere store virksomheder med over 500 ansatte i den finansielle sektor, som overgår til elektronisk fakturabehandling inden for de kommende måneder,« fortæller Carsten Jensen, administrerende direktør i BasWare Danmark.

I årets første kvartal fortsatte BasWare sin hastige vækst. I forhold til samme periode året før øgede selskabet omsætningen med godt en tredjedel til 40,4 millioner kroner. Samtidig øgede BasWare antallet af ansatte i Danmark fra ni til 11, oplyses det.

BasWares målsætning i Danmark er at få fat i kunder med en omsætning på over 100 millioner kroner og over 100 ansatte, som håndterer over 15.000 fakturaer om året. Typisk er det virksomheder, som er blandt de 500 største i Danmark.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Data engineer til PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job