Snoet vej til butikshylderne for Dell

Dells indtog i de svenske afdelinger Elgiganten og det Dixon-ejede PC City trækker ud. Ifølge svenske it24 er det endnu uklart, hvornår der kommer Dell-maskiner på hylderne i de to kæder.

Pc-producenten Dell har igen udskudt det varslede indtog i de svenske afdelinger af detailkæderne Elgiganten og det Dixon-ejede PC City.

Dells svenske direktør Mats Oretorp har tidligere udtalt, at det oprindeligt var planen, at Dell skulle på hylderne i januar eller februar. Det blev senere udskudt til april, men her tre måneder senere er der endnu ingen klarmelding fra pc-producenten.

»Ðell er ikke vant til at arbejde med detailsalg,« siger salgschef Mark Hammarberg fra PC City til it24 om forsinkelsen, og hverken hos Elgiganten eller PC City har man noget bud på, hvornår samarbejdet med Dell bliver til virkelighed.

»Den slags plejer at gå meget hurtigere, men i dette tilfælde handler det om, at Dell ikke er vant til at arbejde med detailsalg. Det tager tid at sætte sig ind i arbejdet med kanalen,« siger Mark Hammarberg, som overfor it24 understreger, at der ikke er problemer i samarbejdet med Dell.

Hos Elgiganten siger den svenske direktør Anders Nilsson, at Dell endnu ikke lever op til betingelserne for at få gang i butikssalget.

»Vi stiller høje krav til leverandørerne når det gælder support og vilkårene for vores kunder. Det kan være en udfordring for Dell, som ikke har arbejdet på denne måde tidligere,« siger Anders Nilsson.

Til forskel fra Elgiganten og PC City har online-giganten Dustin ikke haft nogen som helst problemer med at starte salget af Dell. Ifølge koncernchef Per Eriksson blev aftalen underskrevet i marts.

»Vi var først ude med at sælge Dell. Vi er startet med notebooks, og det vil være den fremtidige efterspørgsel, som styrer, hvilket produktudbud, vi tager ind,« siger Per Eriksson.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse