Topnordic og HP scorer på statsindkøb

Tre ud af fire pc'er som staten købte sidste år var en HP-maskine, der kom fra Topnordic.

Topnordic fejede i 2007 alle konkurrenter af banen i disciplinen: Pc-salg til staten.

Nordens største it-forhandler fik sammen med verdens største producent af computere, Hewlett-Packard 72 procent af statens samlede pc-indkøb i 2007. Dermed endte knap 100 millioner ud af statens pc-indkøb på i alt 133 millioner kroner hos de i forvejen absolut stærkeste spillere på pc-markedet.

Tilbage blev kun smuler til de øvrige leverandører på rammeaftalen, som finansminister Thor Pedersen i 2006 indgik på statens vegne. Dell måtte nøjes med 19 procent af det samlede indkøb, mens Lenovo måtte nøjes med en sidsteplads blandt de tre kvalificerede leverandører med kun ni procent af statens pc-kroner.

Senioranalytiker Anders Elbak, IDC, vurderer, at Topnordics førerposition til dels kan forklares med, at Topnordic i forvejen sidder på meget af det offentlige pc-indkøb. Når staten har placeret så stor en del af deres pc-indkøb hos Topnordic, kan det til dels skyldes, at andre leverandører har haft problemer.

»Dell havde i 2007 en del problemer med batterier og en sag med regnskabsfusk i USA, der også trak ressourcer ud af den danske organisation. For Lenovos vedkommende kan det være fordi produktmixet, hvor statens typisk køber stationære pcér, mens Lenovo især er stærke med deres bærbare Thinkpadbrand,« vurderer Anders Elbak.

Succesen overrasker dog ikke Topnordics salgsdirektør Carsten Ritzau med ansvar for salg til staten. Han fortæller, at man har vundet ordrerne på de enkelte delauktioner, fordi Topnordic som it-forhandler har en indkøbsvolumen i milliardklasse og desuden kan give staten lave priser på grund af en automatiseret salgsproces.

Også i andre sammenhænge er Topnordic tæt på staten, blandt andet med en rammeaftale med Finansministeriet for kopimaskiner og printere. Carsten Ritzau afviser dog, at det har givet Topnordic fordele i forhold til de øvrige pc-leverandører.

»Vi er ikke så naive, at vi tror, at Lenovo og Dell ikke ved, hvilke produkter de skal tage frem,« siger Carsten Ritzau til CRN.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job