Danmark står side om side med USA i spørgsmålet om åbenhed i forhandlingerne om nettets nye Grundlov – pirattraktaten ACTA.
Mens de fleste andre europæiske lande ønsker åbenhed om de vidtrækkende forhandlinger, så er Danmark indædt modstander af, at offentligheden får indblik i forhandlingerne. Det viser lækkede dokumenter, der stammer fra et møde i EU efter seneste ACTA forhandlingsrunde i Mexico.
»Nogle medlemslande havde stadig reservationer i forhold til åbenhed. Belgien, Portugal, Danmark og Tyskland er stadig ikke overbeviste om, at fuldstændig gennemsigtighed skal opnås. Det så ud til, at Tyskland, Belgien og Portugal kunne overbevises (om mere gennemsigtighed, red.), men Danmark var ikke særlig fleksible på spørgsmålet,« hedder det i den lækkede tekst.
Teksten er endnu ikke verificeret, men den er i overensstemmelse med regeringens hidtidige holdning.
Christiansborg aner intet
Danmarks modstand betyder, at EU ikke vil stille krav til USA om, at forhandlingerne bliver mindre hemmelige, fremgår det af papirerne.
SF's Hanne Agersnap er en af de eneste danske politikere, der har stillet spørgsmål til ACTA traktaten. Hun er overrasket over, at Danmark er den mest indædte modstander af åbenhed.
»Jeg vil forfølge sagen. Ingen har interesse i, at forhandlingerne er hemmelige. Når Danmark går ind for lukkethed, betyder det også, at ikke engang oppositionen i Folketinget kender de danske synspunkter,« siger Hanne Agersnap til CRN's søstersite ComON.
Men det er ikke kun oppositionen, der ikke kender de danske synspunkter. På Christiansborg er kendskabet til ACTA traktaten begrænset. For eksempel har Venstres It- og EU-ordfører Michael Aastrup Jensen aldrig hørt om traktaten, oplyser han til ComON.
Det skyldes i høj grad, at handelstraktaten bliver forhandlet langt fra den almindelige demokratiske proces. Hvis traktaten bliver vedtaget, så vil den stå over lovgivningen i de lande, der tiltræder den, selv om den ikke har været genstand for debat.
Regeringen bag hemmeligholdelse
Længere oppe i systemet er der dog et vist kendskab til ACTA. Danmarks modstand mod åbenhed falder fint i tråd med den danske regerings tidligere udtalelser om sagen. Den 20. januar i år oplyste Udenrigsministeriet:
»Danmark har i relation til forhandlingerne af en antipiratkopieringsaftale ACTA støttet Kommissionens løbende statusopdateringer for forhandlingerne. Ligeledes har Danmark støttet Kommissionens tilbageholdenhed med offentliggørelse af forhandlings-dokumenter, da det er sædvanlig praksis, at der ikke offentliggøres dokumenter fra forhandlinger om internationale traktater, da dokumenterne indeholder fortrolige forhandlings-udspil fra de implicerede lande.«
Det kræver konsensus blandt forhandlingslandene, hvis forhandlingerne skal ud i det åbne, skriver den canadiske juraprofessor og Actaekspert Michael Geist på sin blog.
»Mange lande støtter gennemsigtighed i forhandlingerne, men teksten kan ikke blive frigivet uden alles støtte. Hidtil har det været hemmeligt, hvilke lande der går imod offentliggørelse. Det er det ikke længere. Dokumenterne viser, at hollænderne anser Danmark for at være mindst fleksibel på spørgsmålet om større åbenhed,« skriver Geist under overskriften 'U.S., Korea, Singapore and Denmark do not support transparency'.
Regering: Kun positive konsekvenser
Danmark har hele tiden støttet lukkethed i forhandlingerne. Tilbage i 2008 svarede daværende Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.
»Forhandlingerne om ACTA omfatter en række lande udenfor EU, såsom f.eks. USA og Japan. Det ville være skadeligt for forhandlingernes gennemførelse og for EU’s generelle relationer til disse lande, hvis forhandlingsdokumenter fra disse lande blev offentliggjort af EU. Jeg finder det således betryggende og helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis, at ACTA-forhandlingerne gennemføres i fortrolighed.«
Regeringen mener i øvrigt, at ACTA aftalen udelukkende rummer fordele for Danmark. Ved den oprindelige fremlæggelse til Folketingets Europa-Udvalg i 2007 skrev Udenrigsministeriet:
»En endelig aftale forventes at få en positiv virkning for den store del af dansk erhvervsliv, hvis indtægter er afhængige af beskyttelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Der forventes ikke andre konsekvenser«.
Pladebranchen bag
Det er den amerikanske rettighedsindustri med film- og pladebranchens organisationer MPAA og RIAA i spidsen der står bag forhandlingsoplægget. Formålet med traktaten er at sikre de industrier, der er truede af krænkelse af ophavsret. Hvis traktaten bliver vedtaget vil den reelt fungere som gældende lov på nettet.Det er uklart, hvem den danske forhandler er, men der bliver formentlig forhandlet via Coreper-systemet, som er embedsmænd under Danmarks EU-ambassadør.
ComON arbejder på en kommentar fra udenrigsminister Lene Espersen
