For nylig offentliggjorde a-kassen ASE en undersøgelse, som viste, at hver fjerde ansatte er bange for at miste sit job. Så svarer du ikke selv ja til spørgsmålet, så prøv at spørge tre af dine kollegaer. For mindst en af jer går på arbejde hver dag med angsten for at miste jobbet.
Det er selvfølgelig slemt nok for den enkelte. Men er du ikke selv direkte ramt, så kan du ikke undgå at være udsat for påvirkning af dine omgivelsers frygt. Frygten eksisterer ikke kun internt hos dine kollegaer, men også hos kunder, leverandører, samarbejdspartnere, ja måske din partner er hårdt ramt.
Frygt er en af de mest effektive metoder til at lamme en organisation. Og en tydelig indikator på om nogle er ramt af frygt for at blive fyret, er evnen hos den enkelte til at træffe beslutninger.
Du kender sikkert symptomerne:
Chefen der pludselig undlader at træffe eller udskyder vigtige beslutninger, han/hun tidligere ville havde truffet, før frygten satte ind.
Kollegaen der pludselig indhenter godkendelse på banale beslutninger, og gerne lige vil ha’ din godkendelse på en mail.
Et øget sygefravær hos din frygtramte partner.
Hvad går der galt?
Mange forsøger helt naturligt at minimere frygten ud fra devisen: »Hvis jeg ikke træffer nogle beslutninger, så træffer jeg i hvert fald ingen forkerte beslutninger«.
Graden af beslutningslammelse kan være meget forskellig: Fra opstramning af godkendelsesprocedurer til direkte apati.
Jeg er sikker på, at hvis du er ansat i en større virksomhed, så har du oplevet, at de seneste års finanskrise har medført en »cover my ass«-kultur af hidtil usete dimensioner, med betydeligt forsinkede beslutningsprocesser, der er direkte skadelige for skabelse af vækst i forretningen.
Jeg oplever i min dagligdag i it-branchen store velrenommerede virksomheder, der i frygtens klare skær har indført procedurer og forretningsgange, der får kunder og partnere til at tvivle på, om de overhovedet ønsker at sælge deres produkter, eller om de ikke meget hellere vil blive i deres fine hovedkontor og sende hinanden rapporter og godkendelsesdokumenter, indtil krisen er gået over.
Det ligner til forveksling den gamle velkendte adfærd hos bankerne, der er helt vilde med at låne paraplyer ud, når solen skinner, men ikke når det regner.
Skal frygtstatistikken vendes, er løsningen, at du som medarbejder bliver ven med frygten, og ser den som en styrke til at udvikle dig individuelt både fagligt og personligt, og ikke som noget væmmeligt, der forhåbentlig vil gå væk af sig selv.
Du skal turde indse, at det at være ansat per definition indeholder en risiko for at blive fyret, og at det bedste du kan gøre for at minimere risikoen er at gøre endnu mere af det, du er go’ til. Gør du det modsatte er frygten for fyring allerede ved at blive en selvopfyldende profeti.
Så spørg dig selv:
- Er du som chef holdt op med at træffe egne beslutninger?
- Er du lige så vedholdende i dine argumenter overfor din chef og kollegaer?
- Har frygten for kundernes manglende købelyst mindsket antallet af dine kundebesøg?
- Har du sagt nej til en go’ handel af frygt for, om forretningsgangen er overtrådt?
- Sygemelder du dig ofte sidst på måneden i frygt for prikkerunden?
Det er præcis i krisesituationer, at behovet for rigtige og hurtige beslutninger er størst. Handlingslammelse forværrer kun krisen. Forestil dig et alvorligt trafikuheld, hvor udrykningslederen ikke er i stand til at træffe beslutninger i frygt for at træffe den forkerte.
Så hvor længe vil du lade frygten for fyring begrænse din beslutningsevne?
