Kensington vælger Nomad som distributør

Tilbehørs-leverandøren Kensington har valgt Nomad Technologies i Helsingør som dansk distributør. Nomad er specialiseret i tilbehør til mobile computere.

»Kensington's Mobility Products produktlinie passer perfekt sammen med Samsonites computer case-sortiment, så vi kan tilbyde en bred vifte af kvalitetsprodukter til bærbare computere«, udtaler Ole Bergstein fra Nomad Technologies.

»Vi havde hørt om Nomad Technologies via vores partnere i de andre skandinaviske lande, og Nomads forretningsfilosofi, tilgang til det danske marked og fokus på add-on produkter gjorde dem til det oplagte valg for os,« forklarer Hanna Magnusson fra Kensington.

Grundlaget for Kensingtons fremgang blev lagt, da virksomheden udviklede Microsaver laptop-tyverisikringssystemet, som er en stålwire, der fastgøres til den bærbare computer via et specialudviklet hul. Dette hul hedder i dag et Kensington-»slot« og er implementeret i mere en 95 procent af alle bærbare computere på markedet, oplyser leverandøren.

I dag har Kensington låsesystemer til laptops, desktops, TFT-skærme og andre computerkomponenter, for eksempel mus.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse