Baggers bedrag usynligt for business intelligence

Jeanette Lorenzen var IT Factorys økonomidirektør da bedraget blev opdaget.Hun kan nu opleves på et SAP-seminar, hvor hun skal promovere business intelligence.

Da IT Factory-skandalen eksploderede for snart et år siden, stod flere af de ansatte med måbende ansigter og hævdede, at de intet kendte til regnskabssvindlen. Deriblandt økonomidirektør Jeanette Lorenzen.

Hendes historie vil softwaregiganten SAP nu bruge til at sætte fokus på behovet for business intelligence (BI). Altså software til at skaffe sig overblik i virksomheders mange og forskellige data.

SAP inviterer i denne måned til SAP-seminar med overskriften: ”Mød en der gerne ville have vidst, en der vil vide alt og to der kan levere alt viden”.

Her er Jeanette Lorenzen castet som ”hende der gerne ville have vidst”.

Hvad skal du fortælle om?

»Jeg skal fortælle om Business Intelligence. Det er noget, jeg har arbejdet med i flere sammenhænge, så det kan jeg sige et par kloge ord om. Og så har jeg selvfølgelig en lidt speciel historie i forhold til IT Factory. Men det er ikke sådan, at hvis vi havde haft business intelligence i IT Factory, så havde verden været et meget grønnere sted,« siger Jeanette Lorenzen til ComON.

I programmet skriver SAP ellers, at den tidligere økonomidirektør skal fortælle, hvordan ”det kunne gå som det gik, når man mangler analyseværktøjer og ikke kan kontrollere validiteten af de data, man har tilgængelig”.

Kunne en god business intelligence-implementering havde forhindret forholdene i IT Factory?

»Det, der skete i IT Factory, var så specielt og anderledes i forhold til andre virksomheder, så der havde business intelligence ikke afdækket forholdene. Når man er oppe mod en mand, der er villig til at lave dokumentfalskneri, så kommer man til kort. Business Intelligence er jo ikke en svindeldetektor. Det er et fremadrettet beslutningsværktøj til forretningsudvikling,« siger Jeanette Lorenzen til ComON.

»Så jeg tror ikke, at business intelligence havde afdækket problemerne i IT Factory«.

SAP seminaret finder sted i København og Horsens senere i november. De øvrige oplægsholdere er repræsentanter fra firmaerne Satair og Infotrust.

Jeanette Lorenzen driver i dag bogholderfirmaet Economica.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec