FDIH skuffet over godkendelse af høje dankortgebyrer

Foreningen For Dansk Internet Handel - FDIH - er skuffet over, at Konkurrencestyrelsen har sagt god for de høje dankort-gebyrer på nethandel.

Trods flere gode elementer er Foreningen For Dansk Internet Handel - FDIH - ikke tilfreds med Konkurrencestyrelsens rapport om forholdene på det danske betalingskortmarked.

»Vi er skuffede over, at Konkurrencestyrelsen ikke har fundet grundlag for at bede PBS om at sætte priserne ned,« siger bestyrelsesformand i FDIH, Claus Hjorting, til CRN's søsteravis ComON.

Udmeldingen fra PBS, om at man vil overveje at sænke gebyrerne på de små transaktioner som for eksempel musik eller tank-selv-teleydelser modtages som et plaster på såret - men ikke uden en vis skepsis.

»Vi har noteret, at PBS har tilkendegivet, at de vil revidere deres pristruktur for små handler - og vi forventer, at PBS følger op på den udmelding og sætter handling bag ordene,« siger Claus Hjorting.

Trods skuffelsen anerkender han dog, at der ikke har været tale om en regulær udplyndring af butikkerne.

»Undersøgelsen viser, at PBS indtil i dag ikke har opkrævet for høje gebyrer på dankort-transaktioner. Og afgørelsen medfører, at der indføres et system, som sikrer, at det heller ikke vil ske i fremtiden,« siger han.

FDIH er dog positiv over for Konkurrencestyrelsens krav om, at der indføres særskilte regnskaber for ikke-fysisk handel og for fordeling af omkostningerne på gebyrtyper.

»Vi er samtidig meget glade for, at Konkurrencestyrelsen vil gennemføre en væsentlig øget gennemsigtighed, fordi meget af utilfredsheden med gebyrsætningen skyldes, at både vi og forretningerne har haft svært ved at gennemskue, hvad PBS tjente på det,« siger Claus Hjorting.

Navnenyt fra it-Danmark

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job