Artikel top billede

Danrex/Studiedata giver op efter regnskabskaos

Distributøren Danrex på vej mod tvangslukning. Søsterselskabet Studiedata også truet.

Regnskabsrod hos komponentdistributøren Danrex har fået revisoren til at opgive at lave selskabets 2008-regnskab. Selskabet er nu sendt til tvangsopløsning og direktør og ejer Ole Theilvig tør ikke love, at selskabet vil fortsætte ud over en overgangsperiode.

»Vi har haft vikarservice på bogholderiet, som har efterladt et rod ud over alle grænser. Så vi har valgt ikke at rekonstruere bogføringen, for det bliver sindssygt dyrt at rydde op,« siger Ole Theilvig.

Han vurderer, at han selv er langt den største kreditor og står til at miste tre millioner kroner på tvangslukningen. Derudover regner han med at selskabet er solvent.

»Jeg tror ikke, at nogen lider tab, men kan ikke garantere for det, for vi har ikke haft opfølgning på debitorer og kreditorer,« siger Ole Theilvig.

Danrex har eksisteret siden 1980 og er en mindre distributør af it-komponenter og pc’er med to ansatte. For et par år siden købte Danrex forhandleren Studiedata, og de to virksomheder blev dengang samlet i samme selskab.

Den 62-årige Ole Theilvig håber, at nogen vil fortsætte Danrex og Studiedata, men vil ikke selv være aktiv i et rekonstrueret selskab, og vil hellere vil bruge kræfterne på sine andre aktiviteter.

»Jeg brænder ikke specielt for det, men vil gerne finansiere en fortsat drift, hvis de rigtige mennesker vil drive virksomheden,« siger Ole Theilvig.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere